Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
stejle Fjelde, der paa Sydsiden afbrydes af Dale, ad hvilke
talrige større og mindre Bræer skyde sig ned imod Vandet,
forandrer Kystens Karakter sig fuldstændig, naar man kommer
længere ind i Fjorden, idet man da atter er naaet ind i den
Region, hvor Gnejs er mest fremtrædende, og hvor Virkningen
af et nu forsvundet Isdække er mere synligt, da Fjeldene ere
lavere og mere afrundede. Fra Serminguak og videre imod NO.
træffes nemlig Fortsættelsen af det i det Forgaaende omtalte
store Gnejsparti, der fra Mundingerne af Amerdlok-,
Ikertok-og Itivdlek - Fjordene strækker sig helt ind til Indlandsisens
Rand. Gnejslagenes Strygning er, paa en enkelt Undtagelse
nær, enten SV.—NO. eller Vest—Øst, og Gnejsen er stærkt
foldet, da Lagene snart have et nordligt, snart et sydligt Fald.
Ved Kugsuak i S. Strømfjord, hvor en lille lerholdig Elv har sit
Udløb, findes Vægsten i Forbindelse med Asbest, Talk og
Straal-sten saavel i løse Blokke i forskjellig Højde paa Fjeldskraaningerne
som i den faste Klippe. Et Sted nær ved Kysten sees saaledes
Asbest og smuk hvid Vægsten i umiddelbar Nærhed af en mørk
Grønstensgang, hvoraf der ved den ydre Del af Fjorden findes
en stor Mængde, som næsten alle ere parallele med Fjordens
Retning.
Ved omtrent 66V20 B. ved Itivdlinguak, den smalle
Landtunge som adskiller Fjorden ltivdleks Bund fra Søndre
Strømfjord, begynder Landet at blive lavere, Konturerne blødere, og
de bakkelignende, lyngklædte Fjelde minde mange Steder mere
om et jydsk Hede-Landskab end om Grønland. Som i alle
dybere grønlandske Fjorde tiltager Vegetationen betydeligt, jo
længere man fjerner sig fra Mundingen. Det er ikke alene
Mængden af Arterne og af Planterne, der tiltager med Afstanden
fra Fjordmundingen, nej, de enkelte Planter blive længere inde
i Landet ogsaa langt kraftigere, end man nogensinde seer det
ude ved Kysten. Af denne Grund forekommer det mig ikke at
være tilstrækkeligt alene at angive Breden for en Plantes Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
