Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Efterat vi havde berejst Godthaabsfjordens inderste,
nordlige Forgreninger og disses nærmeste Omegn, vare vi allerede
naaede til den 2den September, og kunde saaledes snart vente
at faa Bud om, at «Thorvaldsen», som skulde fore os hjem,
\ar ankommen. For at benytte den resterende Tid saa meget
som muligt, delte Expeditionen sig saaledes, at Premierlieutenant
Byder berejste den vestligste L)el af Fjorden med den mod
Nord gaaende Arm Kugsuk, medens jeg selv, ledsaget af
Candidat Hansen, gik ind i Fjorden Pisigsartik og derfra tilbage ad
den østligste af de tre lange parallele Lob, som danne
Adgangen til Godthaabsfjordens indre Del. Dette Afsnit af vor
Hejse havde ved Siden af Opmaalinger, mest antikvarisk
Interesse, da der i Pisigsartik, som senere vil blive viist, findes en
Del nordiske Ruiner. Paa Vejen ind til Fjorden anløb vi Øen
linanak, hvor et, man kan næsten sige fabelagtigt Dyr, Maujok,
skal have Ophold. Den største Del af Øen optages af et 1230’
højt Fjeld, soin skraaner jævnt ned imod NV., endende i en
Slette, paa hvilken en herrnhutisk Missionsplads med omliggende
Grønlænderhuse er anlagt. Paa Øens Sydside, som falder bråt
ned imod Fjorden, findes to Klippehuler nær ved hinanden, den
øverste i en Højde af 200 Fod o. H. Hulernes Munding, foran
hvilke der er smaa Afsatser, hvortil man kun kan naa ved
at klattre, ere c. 3 Fod høje. Herfra aftager Hulernes Højde
stærkt indefter, saa at man kun kan naa et kort Stykke frem
ved at lægge sig paa Maven, og de fortsættes da, saa langt
man kan se eller række med Stager, som en smal Revne. Efter
Grønlændernes Beretning skal den naa helt ind til Bjergets
Indre, uden at de naturligvis kunne føre noget Bevis herfor.
Det er ved Mundingen af disse Klippehuler at Maujoken, der
beskrives som et lille hvidt Dyr med lang Krop og korte Ben, og
som man mener skal leve i Revner og Huler i Bjergets Indre,
af og til viser sig for Yderverdenen. Det lykkedes os ikke at
træffe Nogen, der havde seet det, men som det altid gaar med
den Slags tvivlsomme Ting, kunde man nævne mange, enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
