- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
95

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95

Afdøde eller Folk, der ikke vare tilstede, som havde været saa
heldige. .Man fortalte endog, at der ofte var sat Snarer i
Form af Løkker for dem, men de vare altid, naar man saae til
dem, trukne sammen, uden at noget Dyr var fanget i dem.
Hvad der formodentlig har fremkaldt Troen paa Maujoken, der
vel nærmest maa være Hermelinen, om den findes, er et Lag af
Exkrementer, som findes paa Hulens Bund i Mundingen og saa
langt inde, som man kan række. De af os medtagne Prøver ere
blevne afleverede til det zoologiske Museum. De ligne
Gede-Exkrementer i paafaldende Grad, hvorved Historien om JMaujok
taber endnu mere i Sandsynlighed.

Paa Øen Umanak, som overalt i den indre Del af
Godt-haabsfjorden, findes en frodig Vegetation, især er dette
Tilfældet omkring de nordiske Ruiner, der ofte ere saa ubetydelige,
at den ualmindelig kraftige Plantevæxt er det eneste synlige
Tegn paa deres Tilstedeværelse.

Ved Kapisilik i Bunden af Pisigsarfik, der kun er adskilt
fra Kangersunek ved en lav Landtange, udmunder en Elv, hvori
der tindes mange Skjællax, der ikke ere saa almindelige i
Grønland som Ørreden. Her i Fjorden fandt vi en Del
Bændeltang, der saa vidt vides tidligere kun er fundet i ganske faa
Exemplarer af Vahl i Fjordarmen Kugsuk.

1 den Tid, vi opholdt os i Pisigsarfik, straalede
Nordlysene med usædvanlig Styrke. Natten imellem den 3die og
ide September saae vi ved Kapisilik pragtfulde Nordlys, der i
radiale Straaler udgik fra Zenith imod Horizonten; foruden disse
droges uafladeligt ligesom folderige Tæpper henover Landskabet,
idet de, kommende Syd fra, bevægede sig lige imod os, og
Underranden, som var stærkt belyst, syntes næsten at berøre
Jordoverfladen; af og til kunde vi endog tværs igjennem dem
skimte nogle låve Fjelde, som kun laa omtrent en Fjerdingvej
Syd for os. Tilsidst troede vi næsten at befinde os midt i
denne Straaleglans, men dermed ophørte ogsaa Fænomenet for
at afløses af nye fremvæltende Straaletæpper.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free