Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.191
mange smaa Pilekrat i Lavningerne og paa de store Flader af
Forvitringsprodnkter ved Bjergets Fod samt om Vandløbene,
og Urtemark strækker sig langs disse som grønne Baand og
Pletter højt op paa Bjærgsiderne. Blandt de interessantere
Planter maa her fremhæves den yderst sjældne, nordamerikanske
Anemone Richarclsoni, hvis gule Blomster i stor Mængde
bidrage til at forskjønne den grønne Bund; ogsaa mange andre
sjældne Planter fandtes her, f. Ex. Gentiana nivalis, Campanula
uniflora, Tliymus serpyllum rigt blomstrende, Comarum palustre,
men interessantest af alle er dog Linnæa borealis, som jeg var
saa heldig at finde voxende paa solrig, tør Bund mellem
Em-petrum, og som jeg den følgende Dag fandt paa et andet Sled,
men begge Gange uden Blomst; den var Aaret forud bleven
funden første Gang i Grønland, nemlig c. 6 Breddegrader
sydligere, ved Ivigtut, af Nathorst.
Den 3die August besøgte jeg en anden Del af
Præstegældets Fod, der hvor den gamle Præstebolig har staaet; her
var der Lejlighed til at gjøre Bekjendtskab med en anden,
ejendommelig Lokalitet, nemlig store Sanddannelser bestaaende af
lyst Kvartssand og mørkt Hornblendesand *). Paa sine Steder
havde Vinden dannet smaa Klitter, og ogsaa paa anden Maade
var der Lighed med vor sandige Strandflora, nemlig ved
Marehalmen og andre Sandplanter (nærmere herom længere fremme).
4de og ote August benyttedes til en Baadexkursion til
Søndre Kaiigerdluarsiik N. for Holstensborg. Vi afrejste om
Morgenen tidlig fra «Fylla» og naaede først sent paa Dagen til
Fjordens Bund, hvor en kraftig Elv gjennem et stenrigt Leje
strømmer ud i Havet. Undervejs blev der to Steder gjort
Landgang; overalt syntes Vegetationen at være Hede- og
Fjæld-marksflora; navnlig vil jeg fremhæve den nordlige Bred, hvor
der paa den Strækning af henved en Fjerdingvej, som jeg
’) Se Kornerups Medd. om Grønl. II, 183; Giesecke omtaler lignende
fra Kerortusok Dagb. S. 106.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
