- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
192

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.192

gjennemvandrede, fandtes meget tæt og kraftig Lynghede, som
det var besværligt nok at gaa i; Grunden til, at denne her
har kunnet udvikle sig saa fyldigt, maa sikkert soges i, at
Jorden her er en vid, svagt skraanende Flade, dannet af
Bjergenes Forvitringsprodukter, og at den er tør, fordi de ovenfor
liggende Højder alle ere låve og hurtig maa blive snebare i
Vaartiden, saa at hin lyngklædte Bund bliver vandløs. Paa et
enkelt Sted, hvor Terrænet var lidt lavere og frodigere, var
Vegetationen mere som i Pilekrattene, og selv Kvanen voxede
her, om end lav og spredt.

Vor Teltplads laa ved Elvens Munding. Nær den var der
tørt Pilekrat, og ved Elven fandtes Kjær og Vandhuller, i hvilke
Hippuris voxede i Mængde; Kjærene vare rige paa Carices,
blandt hvilke Holm fandt to, som han har beskrevet som nye
Arter (se Tillægget til Langes Conspectus).

Fra Kl. 3 om Natten d. 5. Aug. til Morgen Kl. 9 foretog jeg
med en Grønlænder en Vandring til en omtrent en Milsvej fra
Teltpladsen liggende Kvanlokalitet. Skjønt i Begyndelsen af
August, var der dog overalt Is paa Vandpytterne, og hele
Plantevæxten laa stivfrossen, dækket af Bimfrost. Efter et Par Timers
Vandring over Hede og Kjærstrækninger, der især vare
Moskjær, maatte vi vade gjennem den iskolde Elv; strax paa den
anden Side af den laa Kvanlokaliteten ved Foden af en høj, stejl
Klippevæg. Om dens frodige Pilekrat og den øvrige Plantevæxt
her vil jeg senere meddele nærmere ; det var det højeste Krat,
jeg saa i Grønland.

Det var bestemt, at vi Kl. 9 skulde have brudt op fra vor .
Teltplads, men en af Deltagerne forsinkede sig, Ebben
indtraadte, og Afrejsen maatte opsættes til om Eftermiddagen; en
flere hundrede Alen bred Strækning af Fjordens Bund blottedes
og viste sig dækket med talrige Rullesten. Samtidig begyndte
det at blæse op fra Vest, saa at Søen brød skummende paa
Kanten af den tørlagte Banke, og tætte Skyer kom til Syne i
Vest, saa at det saa lidt ilde ud med Afrejsen; men som del

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free