Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.216
trækkene er rigtigt. Rink har ligeledes tegnet et Billede af
Bræernes Udseende, men det er tegnet fra en Fjeldtop, som
ligger noget længere mod Vest end den, vi bestege.
* Fra den Ilte til den 15de August vare vi nu her
beskæftigede med forskjellige Undersøgelser. Kekertarsuak støder
med sin Østende tæt op til Isen. Den Syd eller SO. for
øen liggende Del af Bræen (se Tav. XIV) er ikke synderlig
stærkt udskydende, hvorfor Farvandet her var nogenlunde isfrit.
Derimod er det Stykke af Bræen, som ligger Nord for Øen
(Tav. XV), stærkt udskydende, og det er dette Parti, som for
Størstedelen producerer den Masse Isfjelde, der gjør Uperniviks
Isstrøm til en 1ste Klasses Isfjord. Strengt taget maa man
regne hele Strækningen fra 72° 47’ til 73° 2’ til Iperuirilis
Isbræ, og denne kan da deles i 3 Dele, de nordlige, midterste
og sydlige Bræer.
De nordlige Bræer ligge mellem det høje Kagsersuaks
Land og Nunatakkerne Akugdlikasik og Kangigdlek. Deres
Bevægelsesretning er fra Nord til Syd, men Bevægelsen er ikke
synderlig stor.
De midterste Bræer gaa fra Kangigdlek til Kekertarsuak
og ere kun afbrudte af nogle mindre Nunatakker. De bevæge
sig fra Øst til Vesl, og den sydlige Del tillige med
overordentlig stor Hastighed.
De sydlige Bræer strække sig fra Kekertarsuak mod Øst
til Umanak og derfra videre Syd paa til det faste Land.
Den Vest for Umanak liggende Del bevæger sig i
sydvestlig Retning og meget langsomt; den sydlige Del derimod i
vestlig Retning og noget hurtigere.
Vi udstak nu her en Basis, der var 1278 Fod lang i
348 Fods Højde o. H , og maalte fra dennes Endepunkter med
Theodolith til de mest kjendelige Punkter paa Isen. Det er
ikke nogen let Sag med forskjellige Belysninger og fra
forskjellige Steder at finde de engang maalte Punkter igjen. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
