Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.217
første Gange maatte vi gaa fra den ene Station til den anden
med Øjnene stadigt fæstede paa Isen for at være sikkre paa, at
den valgte Spids ikke gik os af Syne i det Virvar af Kløfter
og fantastisk formede Spidser og Pigge, som udgjorde IsenS
Overflade.
Som det let vil sees paa Tav. XVI., egne Forholdene ved
Uperniviks Isbræ sig ikke saa godt til Maaling af Isens
Bevægelse som f. Ex. ved Jakobshavns Isfjord, idet Landet ikke
strækker sig saa langt ind i Isen, at man kan komme til at
anstille sine Maalinger tværs paa Isstrømmens Bevægelsesretning.
Lmanak, Nunatakken i Kanten af Bræen, SO. for Kekertarsuak,
vilde efter sin Beliggenhed være bedre egnet til derfra at
anstille Maalingerne; men, da vi det næste Foraar i April
kjørte derind for at anstille Maalingerne paa denne Aarstid,
viste det sig, at Terrænet var saa couperet, at det ikke
vilde være muligt at finde en brugelig Basis, og desuden
vilde man her ved Umanak være for langt borte fra den stærkest
bevægede Del af Bræen, til at man kunde maale dens Hastighed
med Nøjagtighed. Vi beholdt derfor saavel ved vore
Sommerobservationer som senere, i April, Kekertarsuak til Station.
Resultatet af Observationerne er angivet i Tabel I,
medens Beliggenheden af de maalte Punkter, betegnede ved smaa
Bogstaver, vil sees paa Tav. XVI.
\
For Sammenligningens Skyld vil jeg med det samme
omtale de Maalinger, som vi senere anstillede fra den 20de til
den 24de April 1887. Resultatet af dem sees i Tabel II, og de
maalte Punkters Beliggenhed er betegnet paa Tav. XVI ved Tal
til Adskillelse fra de foregaaende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
