- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
275

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

275

og saameget desto heldigere er det, at det er den, over hvilken
vi besidde den fuldstændigste Monographi, grundet paa de
nyeste Undersøgelser, sammenstillede med Iagttagelser, der gaa
langt tilbage i Tiden og blandt andet omfatte det omtalte
Øjenvidnes hidtil enestaaende Beretning om en Kalvning af
store Isfjelde. Det er jo nu ved de nyeste Iagttagelser beviist,
at den faste Isbræ her i visse Aar kan være skudt omtrent en
Mil længere frem end til andre Tider, og at dette yderste Stykke
er at betragte som en af Havet helt baaren Flydebro, idet kun
et Sammentræf af tilfældige Omstændigheder har hindret denne
Plade i at sønderbrydes tidligere. Ved denne Opdagelse
forklaredes den gaadefulde Forekomst af Sælhunde, som tidligere
vare fundne i en lille, fra Hovedfjorden ved den fremskudte
Isbræ afskaaren Bugt, og der blev kastet Lys over Dannelsen
af Isfjeldene , som særlig paa denne Fjord ere af overordentlig
Størrelse. Den Heldning, hvormed denne Isbræ, som en fra
Indlandsisen udgaaende Arm, sænker sig ud i Fjorden, er fra
først af meget ringe, og der er nogen Rimelighed for, at den, om
end i endnu ringere Grad, fortsætter sig over den nysnævnte, til
visse Tider fremskudte og forøvrigt af Havet baarne Del. I
sidstnævnte Tilfælde vil den yderste Rand være noget nedtrykt, og
i saa Fald vil Vandets løftende Kraft kunne bidrage til at
foranledige Kalvningen. Dette lader sig dog ikke bevise, men, hvad
man med Sikkerhed veed, er, at de store Isfjelde komme til at
rage betydeligt højere op over Havfladen, end den Rand af den
faste Is, fra hvilken de ere løsbrudte. Man kan derfor fuldtvel
paastaa, at disse store Isfjelde snarere ere opstaaede under en
Rejsning op over Havfladen end ved en Nedstyrtning i samme,
om end denne Rejsning muligvis indskrænker sig til Toppene
eller Kanterne af de mægtige Blokke. Ved de nyeste
Undersøgelser er Randen af den faste Isbræ i dens længst
tilbagetrukne Stilling befunden i det højeste at naa 200 Fod op over
Havet. Hvis Isbræen, om end kun i en meget ringe Grad,
fortsætter sin Heldning i den til andre Tider henved I Mil

18*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free