Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
længere fremskudte Del, bliver dennes yderste Hand altsaa
endnu kjendeligt lavere end 200 Fod. Blandt de svømmende
Isfjelde i Mundingen af Fjorden ere derimod adskillige udmaalte
til over 300, et enkelt endog til 396 Fods Højde, og disse maa
jo snarere have tabt end vundet i Størrelse , siden de opstode
inderst i Fjorden De vare altsaa indtil dobbelt saa høje som
den Band, fra hvilken de vare løsbrudte. At Vandets løftende
Kraft bidrager til at løsbryde Isfjeldene, kan, som sagt, ikke
med Sikkerhed paavises ; den faste Isbræs Band i den længst
fremskudte Stilling er ikke maalt, men kun bedømt efter et
Skjøn og ved gjennem Kikkerten at sammenlignes med de
foranliggende Isfjelde. Uden Tvivl ere ogsaa flere andre
Betingelser medvirkende ved Kalvningen. Jeg har derfor ogsaa i
Skriftet «Danish Greenland» kun henvist til ydre Aarsager i
Almindelighed og deriblandt til Ebbe og Flod. Jeg skal her endnu
blot nævne den væsentlige Del, som Fjordens Form maa have
ved sin skiftende Indsnævring og Udvidelse. Naar den i
Snævringen indeklemte Isbræ skydes frem og faar friere Spillerum
til Siderne, er der allerede Anledning nok til, at Sammenhænget
kan opløses. Lige til det sidste har jo den midterste Del
bevæget sig hurtigere end Sidedelene, det Hele holdtes mere eller
mindre sammen ved Trykket fra Siderne, som nu ophører, og,
naar først een Kalvning har fundet Sted, kunne de dermed
forbundne Rystelser fremkalde flere. Det er ogsaa blevet
fremhævet, at de Revner, som pleje at gaa paatværs over en Isbræ,
antyde en Begyndelse til Kalvning i faldende Betning. Men
disse Revner ere vistnok for det meste af ældre Oprindelse,
dannede længere tilbage i Landet ; de turde i Dybden være
fyldte med sammenfrosne Brudstykker og give Anledning til
Dannelsen af de i Isfjeldene forekommende Konglomerater.
Det maa saaledes indrømmes, at forskjellige Aarsager ere
medvirkende ved Isfjeldenes Løsbrydning fra den faste Isbræ,
medens denne dog altid, i alt Fald i Hovedsagen, bæres op af
Havet. Det kan ogsaa være interessant nok nærmere at efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
