Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Skabelsen og Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 MENNESKET
lever, rörer sig og har sin tilværelse ved dens kraft og dens væsens
herlighed.
Hvadenten vi derfor hæver blikket mod den livsgivende sol, den
blaa himmel eller det glimrende stjernehvælv, eller skuer ud over det
bölgende verdens hav, eller træder ud i vaarens pragt og sommnerens
grönhed, eller betragter et smilende landskab, et snebedækket
vinterfelt eller det vrimlende menneskeliv, eller vi hörer tordenens drön eller
orkanens susen, en vakker menneskestemme eller fuglenes sang, —saa
overvældes vi altid af en eneste tanke, og den er, at Gud er stor i sin
almagt og visdom saavelsom i sin kjærlighed.
I naturen er alting skjönt, saa længe det er naturligt, og blot det,
der strider mod naturen, er uskjönt, fordi det er en afvigelse fra Guds
skjönne verk. Intet kan siges at være stygt af naturen; thi alting har
sin egen skjönhed efter sit endemaal, sin virksomhed og naturlige
bestemmelse.
Enhver ting i naturen er en fuldkommenhed i og for sig, og intet
er udueligt eller henigtslöst. Men det hele maa man betragte som
et organisk hele, en kjæde af forenede lænker, der visselig existerer
og lever hver paa sin maade, men som dog har et indbyrdes
foreningsbaand. Der gives saaledes i naturen nemlig en stigende fuldkommenhed
fra den lavere til den höiere, fra sol-omgivelserne til verdenskloden,
og fra infusionsdyrene til mennesket; men hver ting for sig er dog
sin egen verden i det smaa, sin egen fuldkommenhed og er anvist sin
egen plads og sin egen bestemmelse.
Omendskjöndt der i naturen gives visse love, under hvilke saavel
livet som de kemiske kræfter udvikler sig og virker, saa kan det ikke
paastaaes, at denne kun virker som en blind skjæbne. Thi naturen er
ikke at betragte som et blot mekanisk, vistnok kunstfærdigt indrettet
maskineri, der driver sig selv og er uafhængigt af sin ophavsmand.
Tværtimod ser man altfor tydeligt, at der bag disse naturlove findes
en haand, der sammenholder det ordnede hele og giver det evne til
at udvikle sig i uendelige skiftninger. Naturlovene er Guds
virksomhed aabenbaret i verdens-altet, og de kan lige saalidt som Guds eget
væsen forandres eller være anderledes Alle underværk i forbindelse
med forstyrrelse af naturlovene er rent umulige, da de vilde stride
mod Guds maade at virke og aabenbare sig paa.
For os mennesker har naturen og den synlige verden ingen grændse.
Thi selv med vor tids ypperste instrumenter for betragtelse af
stjernelandet, ser man, saa langt det bevæbnede öie kan naa,
hvorledes den ene lyse verdensklode ligger bag den anden, og det ene taage
og stjernebillede bag det andet uden noget tegn til ophör og uden
noget tegn til at ingen skabelse længer existerer. Paa samme maade
har man ingen tid för skabelsens begyndelse, da alt tyder paa, at der
A
——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
