Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Skabelsen og Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 MENNESKET
Men uagtet al vor forskning og alle vore undersögelser, findes der
dog meget i naturen, der maa forblive en hemmelighed for os. Vi ser
foreteelserne men kan ikke forklare dem. Den maade, hvorpaa
naturen virker giver os nemliganledningtil mange forsög, opdagelser og
heldige resultater, men den dybeste grund til alle foreteelser og alle
forandringer kjender vi ikke.
Det er saaledes ikke blot livet og dets funktioner, der forbliver os et
mysterium, men mange andre ting er lige uforklarlige; thi vi naar
altid tilslut til et punkt, hvor videnskab og forskning ophörer, og
hvor fenomenverdenen begynder, og vi ikke kommer længer end til
gjætning eller i det höieste ubegrundede slutninger. Alt dette
forhindrer imidlertid ikke, at naturvidenskaben i vore dage kaster et lys
over meget, der för var indhyllet i mörke, og at fremtiden har endnu
mere at lære menneskene gjennem nye forskninger, nye opdagelser og
endnn yderligere forbedrede dannelsesmidler. Og netop gjennem
forskninger har man naaet ganske andre resultater og en ganske anden
opfatning af skabelsen end i tidligere dage.
Hos de fleste gamle folkeslag har man mer eller mindre vidunderlige
sagn og beretninger om skabelsen og verdens tilblivelse, der er altfor
urimelige til at omtales her, da de hverken grunder sig paa forskning
eller slutninger. De er blot at betragte som fostre af den
menneskelige barndoms livlige indbildningskraft.
Blot den mosaiske beretning fortjener her at omtales, fordi den
gjennem aartusinder har været anseet som aabenbaret af Gud og der
for absolut sand. Men lige overfor naturforskningen kan heller ikke
den betragtes som andet end et sagn hentet fra Arierne og siden for-
plantet til persiske og mediske folkeslag. Thi skabelsen maa ligge
udenfor al tradition og beretningerne derom grunde sig enten paa
menneskenes mere eller mindre sandsynlige forestillinger eller paa
forskninger af naturens udvikling efter de love, som skaberen har
bestemt for udviklingens virksomhed.
Ifölge den mosaiske beretning skal hele den synlige verden med alt
hvad deri findes være skabt i sex dage, hvorefter Gud paa den syvende
hvilede sig efter sin skabervirksomhed. Denne simple om end lidt
klodsede berettelse er tydeligvis anlagt paa at give et vildt og barba-
risk folk begrebet om et höiere væsen,en Gud og en skaber af alt,uden
at vi derfor behöver at tilhylle det nye lys, som naturforskningen har
kastet paa skabelsens udviklinger.
Thi hverken hele verdensbyningen eller jorden alene er bleven til
paa sex dage, og ingen ved, om materien nogensinde har havt nogen
begyndelse. Men hvad man ved er, at jorden sukcessivt har formet
sig til, hvad den nu er, og at den gjennem sine egne jordlag kan bevise
en tilværelee af millioner af aar. Endnu mere maa dette gjælde om
pe g)3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
