Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Jordklodens Dannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G
MENNESKET 19
jorden end ujevnhederne paa et æggeskal. Og som et bevis paa en
flydende masses langsomme afkjöling selv i vor luft,der er meget koldere
end i den förste varme tid, kan nævnes, at, da den berömte forsker
Alexander von Humboldt besögte den sydamerikanske vulkan Jorullo
44 aar efter dens udbrud, var den da störknede lava endnu saa varm,
at man ikke kunde komme den nær, og i dens aabninger kunde man
tænde en cigar, der blev stukket ind fastbunden ved en ibenholtskjæp.
Men eftersom jordskorpen afkjöledes, bedækkedes den med mere eller
mindre kogende vand, ved hvis voldsomme strömme og bevægelser de
löse fjeldpartikler förtes omkring og forenede sig til al slags sand,
lere og kalk kastet om og over hverandre ved vandets voldsomhed.
Disse lag sammentrykkedes efterhaanden til haarde lag af sten og
skiffer; derfra skriver sig vore dages mægtige sandstens, kalk og skifferbrud.
Dele af jordoverfladen kommer sa ledes dybt under vandfladen, idet
vandet samlede sig i vidstrakte og sammenhængende ferdybninger,
medens andre steder hævedes iveiret. Og paa samme maade opstod
öer og fastland, hvilke dog forandrede sig i ulige tidsrum alt eftersom
overfladen hævedes eller sænkedes Thi denne var altid i en
bölgeformig bevægelse med fast land og dybt vand paa samme sted i de
ulige menneskealdere.
Först da vandet og jorden var saa vidt afkjölede,at levende væsener
kunde existere, udvilkede sig först vanddyr, efter al sandsynlighed
infusionsdyr, derefter skaldyr, koraller, slanger, og endelig
rygradsdyr: amfibier, fiske og sumpdyr, der levede i jordens smudsighed og
nærede sig af dens afkastning. Ogsaa væxterne optraadte först i form
afvandvæxter, derefter som sumpvæxter i smudset og som trælignende
ormegræs og andre lidet udviklede væxter, der trivedes i den fugtige
jord og det varme klima med sine dampende blade, sit overmaal af
kulsyre og sin stadige fugtighed.
Siden fik man palmeartede træer, samt. kjæmpestort ugræs og
endelig lövtræer. Og under den sidste og yderste udvikling,der ogsaa er den
höieste, fremkom de væxter og dyr, der nu findes paa jorden, med
mennesket i spidsen for det hele som den sidste men ogsaa mest
fuldkomne lænke i jordens skabelseskjæde. Gjenem livets udvikling har
det altid gaaet fremad fra det lavere til det höiere. Den ene skabning
er forsvundet, og en endnu höiere med forandrede former er traadt i
stedet, efterat den foregaaende er forsvunden i jordens dyb og har
ophört at være til, da den har udfört sit verk og opfyldt sin bestemmelse.
Men da solen i den foregaaende udviklingstid liden invirkning kunde
have paa grund af jordens vaade og fugtige atmosfære, og et tropisk
klimat herskede over hele jorden, blev der slauttelig en blaa himmel
og klare sommerdage, efterat klimatet var bleven stabilt og alle
jordens voldsomme revolutioner var ophört under skabelsens fuldendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
