Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Jordklodens Udviklingsperioder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 MENNESKET
varme kilder paa Island og andre steder kan leve i en varme af over
70 grader, hvilket gjör det antageligt, at disse liv var de förste som i
oldtiden udviklede sig. *) ;
Fisk fra den permiske tid.
Trilobit.
Af dyr findes talrige arter representerede. De eiendommelige
graphtolither,der er at anse som en polypkoloni, fandtes hovedsagelig under
den siluriske periode. Et slags krebs, trilobiter, er meget alminelige
under den siluriske og devoniske periode, men uddör för afslutningen
af den polæozoiske peirode. Mindre almindeligt forekommer mark,
koraller, orme og muslinger, insekter og fiske af besynderlig form (s.
k. gnaoidfisk).
I dette varme vand og denne tykke, fugtige og kulsyreholdige luft
maatte dog ogsaa væxter udvikle sig og trives fortræffeligt, og det er
ogsaa sikkert, at havet og bölgerne opfyldtes med tang og sögræs
næsten i det uendelige. Endnu i vore dage viser verdenshavene en
storartet væxtlighed, ikke alene ved visse tangarter og sögræsarters
usædvanlige störrelse—saasom den i oceanet voxende Macrocystis
pyrifera, der kan opnaa en længde af 300 meter (eller omkring 1,000
fod), men ogsaa gjennem den mængde der forefindes i havet, baade paa
dybet, paa overfladen og ved kysten. Et exempel herpaa er den
saakaldte Saragosso-sö eller græshavet i Atlanterhavet, hvor sögræs
danner en overflade lignende en grön eng paa en strækning af 1,300
geografiske kvadratmil.
Men efterat ögrupper opstod paa jorden, kunde væxterligheden
antage en anden form, og der opstod snart en frodighed, hvis mage man
neppe kan tænke sig, saa at öerne og smudset dannede umaadelige og
ugjenemtrængelige net af traadligt ormegræs og andre lavtstaaende
væxter med kryptogamiske fröindretninger.
*) I fölge Stenstrups undersögelser voxer ved Islands varme kilder
flere alger, og blandt dem findes ogsaa infusionsdyr, i en varme af 66
grader Celsius. Ved de varmekilder i Carslbad har man gjort de samme
iagttagelser, uagtet varmen her gik op til 740.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
