Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Slægtskabet og Personlighedsbegrebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 55
blomsterne, frugterne og ftorplantningsorganerne, saa lægger man hos
de höiere dyr især mærke til tænderne, ligesom hos fuglene til næb og
födder, hos fiskene til finnerne og hos leddyrene til ledene, födder og
mundens dele o. s. v. alt efter de hos hver klasse, familie eller slægt
mest fremragende hovedorganer.
Hver slægt inddeler sig igjen i arter,der hver har sit brug; saaledes
har man af hjorteslægten, elgen, renen, hjorten og raadyret, af
hundeslægten, ulven, hunden, ræven cg schakalen, og af katteslægten,
löven, tigeren, leoparden og katten, hvilke hver for sig udgjör arter
eller specier med sine egne tegn og kjendemærker, hvorved den ene
art skilles fra den anden.
Ved art eller species i naturen forstaar man derfor det slags planter
og dyr der forplanter sig selv og bibeholder sine egne kjendemærker.
Men om nærgrænsende arter blander sig med hverandre, fremkommer
mellemting mellem begge, som man i planteriget kalder hybrider og
i dyreriget bastarder, medens disse saaledes fremkomne arter ikke
altid har evne til at forplante sig.
Dog kan naturen ogsaa herved foröge sig og udvikle helt og holdent
nye arter ved disse sammenblandinger,og herpaa ser man mange
exempler dels i planteverdenen dels inden husdyrenes omraade, hvor man
gjennem krydsning og kunstig befrugtning ofte frembringer former,
der bliver saa selvstændige, at de med fuld grund kan betragtes som
fuldt ud udviklede specier.
Men art og slægt i naturen er ikke noget stadigt, konstant og
vedblivende, men bibeholder sine kjendemærker blot til en vis tid og
under visse ydre omstændigheder. Baade slægter og arter forandrer
sig i tidernes löb og antager en höiere udvikling og andre former, og
det er gjennem denne slægtens og artens foranderlighed, at hele
naturen har udviklet sig fra simple celler og lave former til en stigende
skjönhed og fuldkommenhed. Urtidens alger og lavaer forandres
efterhaanden til myrer, sumper, ormegræskrat, cykadeer, palmer, græs,
urter og lövtrær samt andre utallige planter, der pryder jorden og er til
gavn for baade dyr og menneker Saaledes nedstammer de planter,
der nu pryder vor jord fra stenkulsperiodens planter.
Paa samme maade udviklede dyreriget sig ifölge de love, som
skaberen nedlagde i naturens skjöd, og som udgjör Guds egen indgriben
i den skabende og ordnende natur, —som uforanderlige naturlove. Fra
de simpleste og laveste dyreformer udvikledes altid höiere og
mersammensatte, forsynede med forskjellige organer for de forskjellig;
forretninger. De förste dyreformer var sandsynligvis de enkeltcelled»
dyr bestaaende blot af en sæk forsynet med en aabning. Denne u -
vikledes siden lidt efter lidt til blöddyr, straaledyr, leddyr og
sluttelig til pattedyr. Det er klart, at jordlagene kun har bevaret en ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
