Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Mennesket og Urbefolkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 MENNESKET
slagene ogsaa beboede höiderne för de sumpige floddale, saa beviser ikke
dette, at mennesker först optraadte i bjergenes ödemarker. En anden
antagelse er, at udviklingen begyndte ved polerne, hvor temperaturen
först blev lavere, og at alt liv egentlig har udbredt sig derfra, samt at
menneskeslægtens förste vugge er at söge i polaregnene.
Man tör vel ikke paastaa, at menneskene i almindelighed har havt
polerne til sit udgangspunkt, men man savner dog ikke grund til at
antage, at de förste urtyper er opstaaet der under tertiærtiden og
derfra videre udbredt sig med varmen og vextligheden, samt at sporene
efter de forsvundne urstammer muligens maa söges i trakter, hvor
ingen mer kommer hen, og hvor den evige is er det eneste monument,
der er bleven reist paa en for længe siden uddöet menneskeslægts
grave.
Ligeledes findes der forskjelig inddeling og klassifikation af de
forskjellige menneskeracer. Nogle forfattere, og blandt dem Cuvier,
inddeler dem i sorte, gule og hvide, andre antager, at der er en race
for hver verdensdel.
Andre forfattere inddeler menneskene i aktive og passive stammer.
De passive kommer da til at indbefatte alle de lavere racer af negere,
malajer, mongoler, sydhavsfolk og indianere, samt alle de urfolk, der
lidet eller aldeles ikke har optraadt i verdenshistorien, medens de
aktive udgjöres af de hvide eller Kaukasiske stammer eller jordens
egentlige kulturfolk med sine talrige forgreninger.
Mest opmærksomhed fortjener Retzii og flere nyere forfatteres
indeling efter hovedskallens form, kjævernes fremstaaenhed, og
ansigtsvinkelen, saameget mere som man i disse forhold har at söge grunden
baade til folkeracernes intellektuelle evner og for dens ydre skjönhed
i almindelighed.
Efter denne lære klassificeres racerne i tre afdelinger, nemlig: a)
langskallerne med bagud böiet pande og lang sammentrykket
hovedskalle. b) Bredskallerne med lav pande samt bred og ovenfra
nedtrykt hovedskalle; og c) höiskallerne med lodret pande samt höi og
afrundet hovedskalle.
Det turde dog behöve undersögelse, om visse folkestammer efter
barnets födsel pleier at give dets hoved en unaturlig form, og om denne
skik kan tænkes at have nogen indflydelse paa hovedformen i
almindelighed. Desuden maa man ogsaa tage i betragtning, at flere
folkestammer i ældre tider har modtaget indvandringer af andre mere
intelligente folk, saasom i Peru og Mexiko, ligesom övre
Centralamerika har spor efter indflytninger, som gjennem blanding med
urstammerne for en vis del har forandret hovedracen.
Med hensyn til hudfarven inddeles menneskene i gule, sorte, brune,
röde, og hvide, med en mængde mellemfarver tilblevne ved opblan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
