Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Mennesket og Urbefolkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 MENNESKET
rettet paa opdagelsens vei, de sandheder, de har forsvaret, og det lys,
de har udbredt over menneskeheden. Alt dette tilkommer den
kaukasiske folkestamme og hverken negre eller mongoler.
Bibelens Adam og Eva er kun folkeslagenes personligheder og
ingenlunde de förste i virkeligkhkeden existerende mennesker paa jorden.
Thi menneskene nedstammer ikke fra et enkelt par, og de ældste
stammepar forsvandt for filere hundrede tusinde aar siden. Muligvis kan
sagnet hentyde til en vis slægts stammepar, hvilket sagaen har
forherligat i digt. Forövrigt er det baade Gud og mennesket til större
ære, at det er fremkommen som en organisk udvikling end at være
“formet af jordens stöv,” og saaledes udgjör “en lumpen masse af
animeret ler, ” som Lord Byron udtrykker sig. Men hvordan nu end
mennesket blev til, saa begavede skaberen det med en levende sjæl og
en gnist af himmelsk lys som en veiledning og kraft til en stigende
fuldkommenhed. Det sattes i alfald hid for at være jordens
behersker. Det er saaledes ikke blot dets ydre skikkelse, dets udvortes
Gudsbillede, men fornemmelig denne Prometheusgnist, som gjör, at
mennesket kan siges at være skabt i Guds billede og blevet en arving
til udödelighedens land.
Naar det videre heder, at det förste menneske smagte frugter af
kundskabens træ paa godt og ondt, saa kan dette, om man saa vil, tages
i allegorisk betydning, hentydende paa menneskets overgang til fuld
selvbevidsthed fra en mer barnslig og i from enfoldighed tilbragt
ungdomstid, uagtet hele den mosaiske beretning kun er et österlandsk sagn
eller digt. Thi om man skulde have et saa indskrænket gudsbegreb,
at man vovede at paadigte Gud, at han af tilfældig nykke eller lyst
til at pröve sin skabnings duelighed, besluttede at sætte det förste
menneske paa pröve, det være sig gjennem forbud mod at spise en vis
slags frugt eller hvadsomhelst, hvorved noget ondt vilde opkomme i
verden, saa vilde Gud selv være det ondes ophav, da han, med sin
alvidenhed, maa have forudseet fölgerne af dette forbud, —noget som
altsammen er en fuldstændig urimelighed. *)
*) Ordet arvesynd forekommer ikke i Skriften, og hvorfra man
egentlig har faaet læren om den er vanskeligt at forstaa. Men naar
syndens forplantning gjennem den naturlige födsel antages, saa er det
ubegribeligt, hvorledes de ortodoxe dog kan frikjende Kristus for den,
thi, om man end kan fuldt tro paa hans overnaturlige undfangelse,
saa var han dog födt af en kvinde og fuldkomment menneske, og det
er vel ikke alene manden, men ogsaa kvinden, der forplanter
arvesynden? At Kristus efter vor mening var fri, baade fra arvesynd og
anden synd, er overflödigt at paapege Vi har kun villet paavise
inkonsekvenserne af en lære,som egentlig i sin nuværende krasse form
skriver sig fra kirkefaderen Augustinus, der forfægtede læren om
“arvesynden og naadevalget.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
