Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Mennesket og Urbefolkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 MENNESKET
Det onde i verden er derimod ikke noget absolut ondt, noget, der
er udgaaet fra Gud, men noget, som maa være en nödvendig fölge af
menneskets endelighed og ufuldkommenhed, da det ikke her paa
jorden kan være fri for fattigdom, feiltrin og forvildelser, der udgjör
dette onde, hvilket kun tilhörer den nuværende sanseverden. Og dette
onde kan ogsaa forplantes til hele slægter og tidsaldre derved, at feil
og skjæve ideer er udgaaet i lovene eller folkets tænkesæt, hvorved
man saaledes ledes paa afveie. Men paa den anden side er det
menneskets bestemmelse at arbeide sig ud af raahed, töileslöshed, vold,
uret og vilde lidenskaber samt fra sine feil, fordomme og forkjerte
begreb til fornuftig frihed, oplysning, kultur og forædling.
Det er ligeledes et rent sagn og digt om engles og andres fald fra en
god, lyksalig og fuldkommen tilstand til en ond, ulykkelig og
barbarisk, da den slags fornedrelse inden aandsverdenen er en umulighed.
Der findes ingen ond aand eller noget absolut ondt, thi alt det
absolute tilkommer Gud alene, der dog tvertimod er det absolute gode
uden nogen indskrænkninger, medens noget absolut ondt er
utænkeligt. Læren om onde aander og djævelen er ligesaa urimelig som læren
om de förste menneskers syndefald Den tilhörer baade den persiske og
jödiske sagnverden, og gjör sig selv umulig ved den ringeste eftertanke.
De förste mennesker var blot börn. Gud, som var disse börns fader,
holdt sin beskyttende haand over dem. Han lod dem voxe og styrkes
i aanden, og han elskede dem, fordi de var hans börn. Dette er endnu
vor störste tröst, at vi, da Gud er vor fader, ogsaa er hans börn, som
han hjælper, naar det behöves, og som han ugjenkaldeligen trykker
til sin evige kjærligheds bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
