Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. De Vilde og Kulturmennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 MENNESKET
aflagde besög hos visse patriarker og indgik forbund med dem, aldeles
som naar mennesker slutter venskab sig imellem. Man har paa denne
maade gjort Gud fuldkommen menneskelig, med visse lidenskaber,
önsker og til og med hævngjerrighed, ligesom der altid kan fremsættes
spörgsmaal om grunden til, at Gud til en saadan omgang kun skulde
have udvalgt en vis familie eller et vist folk og ikke har alle
mennesker lige kjær eller önsker alle menneskers gnddommelige
undervisning, samt hvorfor han ikke personlig viste sig paa andre trakter af
jorden hos fortidens raa folk eller i andre tidsaldre, der ogsaa nok
kunde have havt brug for en umiddelbar berörelse med det höieste
gudsvæsen.
Og da visse af fortidens lovgivere eller prædikanter har forsikret,at
de har talt med Gud, og af ham faaet sine bud og befalinger til
menneskene, saa fremstaar de altid mere eller mindre som bedragere*) eller
idetmindste som visionære, der har taget fantasiens drömme for
virkelighed. Thi Gud er en aand, til hvem vi blot kan nærme os i aand
og sandhed. Han besöger os aldrig personlig og indgaar heller aldrig
forbund med nogen af os som med sine lige, om vi end, som allerede
grækerne sagde, tilhörer hans familie**). Vi staar dog ogsaa i aandelig
henseende langt tilbage for ham.
Alligevel kan det ikke benægtes at ogsaa Gud besöger os, om dette
end ikke sker paa en saa materiel maade som ved en umiddelbar og
personlig aabenbarelse. Han kommer til os i dagens lys, i himlens
azur, i vaarens prakt og i den glimrende stjernehimmel. Vi ser hans
spor, hvorsomhelst en blomst dufter eller et ax böier sig, og vi hörer
hans röst i sommervindens sus, i lundenes sang, og i flodens og
tordenens drön, paa samme maade, som vi fornemmer den i sandhedens
ord, i frihedens tungemaal og i vort eget hjerte. I andagtens stille
ro, i bönnens fred og i kjærlighedens hengivenhed kommer han til os
med uendelig tröst, med salighed og med haab.
Og hvem er det som giver os styrke i striden, kraft i fristelsen,
taalmodighed i lidelser, tröst i sorgen og længselens glæde i döden,om ikke
han, den himmelske fader, der anes i hver menneskesjæl og er
aabenbaret i kristendommen. Paa samme maade har han besögt
menneskene fra tidernes begyndelse og har givet dem en forstand at opdyrke,
et hjerte at forædle og en anelse om skaberen,om en Gud i mennesket
og i naturen, om en forlöser i döden og om et andet liv, hvor han vil
*) Ogsaa i vor tid har man heviser paa lignende hos mormonismens
grundlæggere. Hvert kapitel i Mormonens bog begynder nemlig med
den bekjendte formel: “Og Herren talte til sin tjener Joseph Smith
og sagde.” Dette troes naturligvis af mormonerne.
**) Ap. G. 17: 28, Paulus citerede disse ord fra den græske poet
Aratus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
