Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. De Vilde og Kulturmennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 MENNESKET
forsamle sine börn fra alle jordens kloder og give hver og en sin
arvedel af hans kjærligheds rigdom.
Stille og i uforstyrrede betragtninger for sig selv skulde ogsaa
naturbarnet kunne faa et indre blik paa guddommeligheden og en ide om
det overnaturlige, hvortil saa mangt et frö findes nedlagt i vor sjæl,
og vi ved ikke, om saa ikke undertiden har været tilfalde. Men dog
maa man tro, at det ydre liv förte mennesket paa andre tanker, og at
det heller lyttede til alle og enhver, der havde faaet det indfald at
opfinde urimeligheder og fortælle gudesagn, end overlod sig til rolige
betragtninger.
Vi kan altid tænke os de förste menneskers naturtilstand om ikke
som rent dyrisk, saa dog som en ubevidst, ör, glad, uskyldig og
legende barndomstid uden selvfölelse eller reflexioner. Först senere
opstod herskesyge og begjærlighed og paa samme tid utöilede
lidenskaber, had, vildhed, kiv og raahed i tankesættet. Man samlede sig i visse
grupper, man kom til at gjöre indgreb i hinandens omraader, og
derved kom endog disse fredelige förste mennesker i luven paa hverandre
og til at skaffe sig anförere eller rettere slagskjæmper for menneskenes
förste, men nu i glemselens nat forlænge siden begravede krige.
Utallige menneskealdre gik imidlertid endnu maaske med, inden
menneskene paa denne vis kom i handgemæng, og under hvilke de
tilbragte sit liv i det behageligste broderskab. Paa mange steder synes
de vilde folkestammer endnu idag at leve ligesom i fortrolig enighed
og vise tegn paa dyder, höisindethed, og ædelmod, der skulde være til
hæder endog for de mest civiliserede folk, medens der fra andre hold
berettes om vilde, der ligger i evige feider, og hvor de forskjellige
stammer forsöger at ödelægge, udrydde og æde hverandre uden den
ringeste betænkelighed.
Sikkert er det imidlertid, at de vilde folkeslag i vore tider er
bodre, saalænge de lever adskilte for sig selv,da de er godmodige, gjæstfri,
venlige, tjenstvillige og af ædelt sindelag,opm end samtidig barnslige,
uvidende, fordomsfulde og stundom ogsaa grusomme *) og enfoldige.
Derimod bliver de altid fordærvede, saa snart de kommer i berörelse
med den civiliserede verden, hvis lyder, vildfarelser og laster de gjerne
tilegner sig uden at skaffe sig deres dyder. De bliver saaledes listige,
træddske, falske, foræderiske og tilböielige til tyveri og drukkenskab
og bukker ofte under for sine begjærligheders tilfredstillelse.
*) Saaledes omtrent skildrer Catlin Nordamerikas frie Indianere.
Saa langt gaar gjæstfriheden, at den hungrige fremmede stiltiende
faar gaa ind i teltet og spiso sig mæt af den kogende lergryde. Om
sydhavsfolkene ved vi, at de ofte har tilbudt sine hvide gjæster sine
hustruer og söstr2. En kraftfuld stamme er paa den maade opstaaet
paa öerne, især efter englændernes besög hos de indfödte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
