Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. De Vilde og Kulturmennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 MENNESKET
staaet, og endnu idag har flere racer og folkeslag kun til en vis grad
kunnet civiliseres, efterat de er komne i berörelse med andre folk. De
förste spor til kultur finder vi hos mongolerne, fra hvem dannelsen
rimeligvis har udbredt sig til de hvide folkeslag, der mere og mere har
tilegnet sig den og er blevne jordens kulturfolk, saa at ingen hvid
stamme er bleven staaende paa det vilde standpunkt eller ferbleven i
en ligesaa raa og uvidende tilstand, som flere af de övrige
menneskeracer.
Ofte hörer man personer prise barndommens lykkelige tid, dens tro,
dens uskyld og dens sindsro,som noget langt bedre end hvad man i de
modnere aar har kunnet forskaffe sig ved erfaring og selvprövelse.
Konsekventsen heraf bliver, at man ogsaa foretrækker den vilde for
kulturmennesket og priser ham som langt bedre og lykkeligere. Thi
barnet og den vilde udmærker sig ved enfoldig naivitet og har et
sind,der er let modtageligt for indtryk, men som ligesaa gjerne hylder
det urimelige som det rimelige, idet en livlig fantasi ikke er
underkastet fornuftens prövelser.
Det indsees alligevel let,at denne forestilling er falsk,og at den lykke,
man selv föler og forstaar at nyde, den tro og overbevisning, man
har tilkjæmpet sig paa fornuftens og sandhedens vei, og den uskyld,
den dyd og den sjælsstorhed man har vundet gjennem kampe
og fristelser, er langt höiere end baade barnets og den vildes, som ei
selv ved, om de eier alt dette eller ikke. Og ligesom barnet skulde
forgaa eller fare ilde uden skjötsel, saaleädes er den vildes ydre liv ofte
beklagelsesværdigt. Han maa kjæmpe baade mod dyrene og
elementerne. Solen brænder ham og törrer hans frugt eller hars vandkilde;
han gjennemblödes af regnet, pidskes af stormen, bedækkes af sand og
urenlighed,og om han ikke bor i et tropisk klima, har han endnu flere
besværligheder at kjæmpe mod i sin elendigheds land.
Vi kan derfor ikke noksom prise os lykkelige, fordi vi, om vi end
omgives af dannelsens laster og vildfarelser, der har bragt saa megen
nöd og saa mange bekymringer i samfundet, dog kan gjöre os
delagtige i kulturens velsignelser. Dog er flertallet af vor tids folk en
mellemting mellem vilde og kulturmennesker, idet de har formeget af
de förste forat være civiliserede og formeget af de sidste til at være
uskyldige naturbörn. Daarlige folkeskoler og opdragelsesmidliler,
mangel paa lyst og vilje til at skaffe sig forstand og kundskaber samt
stolthed, overmod, selvtillid og egenkjærlighed, der bringer en til at
tro, at han ved, nok og er et mönster paa duelighed, er den mur, der
har reist sig mellem tidsalderens forstand og folkets daarskab.
Det er imidlertid ikke altid lærdom eller et ensidigt
kundskabsfor-Traad, men mere en mangesidig, humanistisk dannelse med opnaaelse
af en oversigt over sin tids videnskaber, der gjör os værdige til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
