Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Menneskets tvende Dannelsesmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 MENNESKET
Ligesom livet ialmindelighed berettiger mere til spög end til taarer,
saa kan man ogsaa paastaa, at mennesket af naturen mere er at
betragte som et glædens end som et sorgens barn, uagtet det paa den
anden side altfor ofte arbeider paa at komme under sorgens og
lidelsens formynderskab. Intet andet dyr kan smile eller le, ligesaa lidt
som det kan udtrykke sin smerte gjennem sang eller begræde dette
livs knusende ubehageligheder. Kun mennesket formaar at le af glæde
eller betages af henrykkelse, ligesom det alene kan dybt opröres og
gribes af sorgens magt og af lidelsens herrevælde.
Thi om end dyrene har sine egne naturdyder eller sine forskjellige
tegn paa glæde og smerte, for lidelser og velbefindende, saa savner de dog
menneskets evne til at le og dets smilende udtryk, dets blik og
omvexlende ansigtsudtryk, hvormed det betegner had eller kjærlighed,
mildhed eller vrede ved blotte bevægelser af ansigtsmusklerne. Kun
mennesket kan være skjönt i sine taarer eller afkjöle de klagende sanser
ved en flcd af öiets regn, som sorgen har samlet over hjertets
helligdomme. Et haardt eller knust hjerte findes hellerikke hos dyrene; det
tilhörer beklageligvis blot mennesket. *)
Men udenfor disse særegne karaktertræk, staar mennesket i enhver
henseende over den dyreverden som omgiver det. Thi om end dyrene
har sine særegne af hverandre forstaaede lyder og lokketoner, som
udgjör skovens sprog, saa har mennesket evner til at frembringe
artikulerede lyd og rythmisk sang og derigjennem ogsaa til sprogdannelse,
til at udtrykke sine tanker, hvorved det kan meddele sig til andre
mennesker.
Ogsaa fuglene har sin sang, der med alle sine afvexlinger dog altid
er den samme. Menneskets sang derimod er en sig selv udviklende og
i nye former udviklet evne til gjennem musikkens toner at udtale
akkorderne i dets egen sjæl. Der findes heller ikke i hele naturen noget
vakrere at höre, end en opövet og uddannet menneskestemme.
Denne menneskets evne til löb paa toneskalaen inden et vist omfang
er vel medfödt, men kan, gjennem övelse, betydelig udvides, uden at
man derfor kan sige,at den höist udviklede vokalmusik er vakrere end
naturens simple melodier, der fostredes blandt bjergene og regner sin
förste tilværelse i skovenes land. Og hvor mange har ikke sunget
bort sin uro og sine klager, ligesom man ogsaa finder. sangen at være
glædens tungemaal.
*) Denne forfatterens paastand, at de dybe fölelser af sorg og glæde
blot viser sig i menneskets liv er neppe ganske rigtig. Der gives
nemlig tilfælde, da dyr utvivlsomt lægger saadanne for dagen. Hvilken
liflig glæde viser ikke en hund ved synet af sin herre, og det berettes,
at en hund har lagt sig paa sin döde herres grav,og ikke har villet lade
sig fjerne derfra. Udgiveren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
