Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Menneskets tvende Dannelsesmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 MENNESKET
vælsk, ligesom man i vore dage hörer det dog betydeligt mere
udviklede kinesiske sprog*Ò).
Man dannede sig lidt efter lidt det förste sprog rimeligvis ved efter-
hærming af naturlyder. Og sikkert forgik mange tidsaldre, för spro-
get blev noget andet end benævnelser paa de sædvanligste gjenstande
og handlinger, saa at man ved tegn og gebærder maatte erstatte, hvad
tungen ei kunde udtale og hvortil man manglede ord.
At forske efter det förste sprog er ligesaa taabeligt som at söge efter
den förste taare eller det förste kjærlighedskys. De er forsvundne
for længe siden for aldrig mere at findes igjen.
Men ved et nogenlunde uddannet sprog erholdt ogsaa menneskene et
dannende baand sig i mellem samt et udtryk for sine tanker, begreber
og forestillinger, der i begyndelsen var lige simple, barnslige og
indskrænkede som menneskets förste sprog. Thi ligesom selve barnets
jolren ligner billeder fra en poetisk drömmeverden, saaledes maa ogsaa
de förste menneskers tale have været et eiendommeligt billedsprog. De
förste skriftlige optegnelser, der er blevne bevarede for efterverdenen,
bærer ogsaa tydeligt spor af disse ubevidste poetiske forestillinger fra
menneskeslægtens barndomstid.
Ikke blot derved, at forskjellige menneskepar paa forskjellige steder
og til forskjellige tider opstod og skabte sit eget sprog, men ogsaa
derved, at menneskene udbredte sig til forskjellige hold, opkom for.
skjellighederne i sprogene. Heri bestaar egentlig den babyloniske
sprog-forvirring. Til et og samme sprogs sönderlemmelse först i
dialekter og senere i forskjellige sprog medgik rimeligvis uhyre lang tid.
Men hvem ved, i hvor mange aartusinder menneskene levede i en
naturtilstand uden at kunne efterlade et eneste minde til en
videbegjærlig efterverden? Thi naturforskningen antager, at flere hundrede
tusinde aar er hengaaede siden menneskenes förste optræden paa
jorden.
Först da bogstaver og skriftegn opfandtes og blev praktisk
anvendbare, hvilket tilhörer en meget nærmere tid, kunde menneskene
opbevare sine ord og tanker paa en anden maade end som blot udtalte.
Det kan næsten siges, at ordene derved antog en skikkelse og gik lige-
som den evige jöde fra land til land som talende efterladenskaber fra
forlöbne tiders forestillinger Og ligesom man efter opfindelsen af
noder og de musikalske tegn har faaet et melodiernes universalsprog,
*) Sprogene inddeles i: 1) enstavelsessprogene, hvor hvert ord har
en eller faa stavelser, og hvor tonevægten bedstemmer betydningen,
saa som kinesisk; 2) agglutinationssprog, hvor et enste ord ved
tilföiede endelser kan udgjöre en hel mening, saasom sprogene paa
sydhavsöerne; 3) böiningssprogene med adskilte ord og böininger, saasom
alle dannede fokeslags sprog. Mennesket er födt med evne til at
danne sprog, men sproget har det selv lært sig og udviklet efterhaanden.
.
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
