Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Temperamenterne og Naturanlæggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 MENNESKET
Et nyfödt barn er sædvanligvis af 6 decimeters (20 tommer) længde
og veier fra 2 a til 4 a 6 klgr (6——14 pund,) hvilket dog er meget
varierende. Ogsaa maa det bemærkes, at negernes börns hudfarve ved
selve födselen siges at være lysere, end den bliver siden, samt at den
bliver mörkere og mörkere, eftersom barnet voxer til. Men ikke alene
i legemlig men ogsaa i aandelig henseende er menneskene indbyrdes
ulige—med hensyn til humör og sin hele aandelige gestalt—hvilket
gjör, at ethvert har sit eget temperament ifölge naturens anordninger,
og dette temperament har man inddelt i fire hovedklasser.
Det sangvinske temperament er det glade, lette, legende og
bekymringslöse humör med lyse forhaabninger og livlig indbildningskraft.
Dette temperament er det lykkeligste, men ogsaa det mest
foranderlige af alle. En person med dette temperament gaar lige glad til alt
—til livet eller til döden, samt har let opvakte, men ligesaa hurtigt
forandrede og forsvindende tilböiligheder, og dybe, men altid höist
forhaa bningsfulde beregninger. .
Det koleriske temperament er heftigt opbrusende og bringes let i
harnisk. Personer med dette temperament lider ofte under voldsomme
lidenskaber, der bliver til plage og fordærvelse for dem selv og omgi-
og kalmuckerne, magre ben og laar findes hos papuas, grove og tykke
hos beboerne af Calcutta og St. Thomas,udadböiede födder og
sammenstaaende knær hos negrene, smaa hænder og födder hos folket paa
Sandwichöerne og Carolinerne, flade födder, og abeagtige lange fingre
hos negere, hottentotter, brasilianere, lang underarm i forhold til
overarm og krop hos negrene. Hovedets profil er konisk hos
siameserne, firkantet hos kalmuckerne og trekantet hos hottentotterne.
Kinderne er meget fremstaaende hos mongoler, negre og hottentotter.
Öinene er adskilte og smale hos mongolerne, skjæve hos kineser,
japaneser og siameser, ligesom halvaabne hos papuas. Næsen er bred
og opstaaende afstumpet hos mongolerne, nedtrykket og flad hos
negrene, flad hos Carolinerne. Munden er bred og klövet hos malaier,
mongoler og polarfolkene, med tykke opsvulmede læber hos malaier
og negre samt brede læber hos mongolerne. Tænderne staar paaskraa
hos negre, malaier og indianere, er lange og spidse hos mongoler og
kjödædere, brede og tæt sammenstaaende hos negre og frugtædere
Örerne staar höiere hos hinduer og de gamle egyptere (af samme
folkestamme), er meget store hos siameser og biskayer samt langt
udtrukne hos flere indianske folkeslag. De kaukasiske folk, der har
veldannet ofte ophöiet eller böiet næse, liden mund og smalere læber,
har mörk og olivenbrun hudfarve i alle varmere luftströg, lys og hvid
med rosenröde kinder i koldere klimat, ligesom öinene er sorte
eller brune, haaret kruset og tilligemed skjægget sort i de varme
lande, medens de koldere landes indvaanere er blonde med blaa öine,
lyst slet og ofte rödt haar samt rödt skjæg, uagtet ogsaa her
blandinger forefindes. Dette sidste har sin grund i klimatet, hvilket ikke er
tilfældet med grundtypen hos de oprindelige folkeracer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
