Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Behovene og Opfindelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 145
Men uagtet hverken tiden eller opdageren er bekjendt, saa var det
dog först henimod den historiske periode, at jernet blev opdaget, da
det var saa meget vanskeligere at erholde jern i större mængde, som
dette yderst sjelden findes rent, men blandet med syre. Jernmalmen
fordrer saaledes altid smeltning og en egen behandling, om den skal
kunne anvendes. Jernet er dog det mest nyttige og uundværlige af
alle metaller og findes ogsaa i den störste overflod over hele jorden.
Man har ogsaa opdaget andre metaller, i det man f. ex. af alunskiffer
og ler laver aluminium.
Med jernets og staalets opkomst faar jern og andre redskaber et
stort fremskridt. Opdagelser af metallerne og maaden at gjöre disse
brugbare paa var derfor et höist vigtigt vendepunkt i den
menneskelige udvikling. Thi dette bidrog i væsentlig grad til,at man kom til at
bygge sig huse og anskaffe sig faste boliger. Man slog sig ned paa et
passende stykke jord, forandrede levevis og skaffede sig et fædreland,
paa samme tid som man lærte sig til at dyrke jorden og höste dens
afkastning. Hermed var ogsaa det förste om end ogsaa det simpleste
skridt taget henimod en jordbrugerstilling og al egentlig
samfundsudvikling.
At spise plantefrö havde mennesket maaske lært af spurverne. Og
da forsöget lykkedes, saa bestod kunsten i at udvælge passende
planter,der var at finde blandt de större græsarter—ulige slags i ulige
klimater—og som derfor er blevne de vigtigste planter til næring for
menneskene. Til at begynde med forsögte man maaske blot at udsaa
frö af de planter og det slags, hvormed man först vilde gjöre en pröve,
i gytjen efter tropernes regntid og flodernes oversvömmelse, ligesom
man endnu idag ofte gjör med risdyrkningen, inden man sluttelig
lærte at grave og bearbeide jorden til sædekornets modtagelse.
Paa samme maade spiste man i begyndelsen ogsaa kornet helt.
Siden lærte man at male kornet til mel og af en deig tilvirke bröd, der
först törredes i solen, men siden kom til at behandles paa bagermaner.
Den förste maling foregik mellem stene og gav anledning til opfindel-
kobber af de speile, som tilhörte kvinderne, der gjorde tjeneste ved
indgangen til hytten.” Heraf ser man, at kvindene kun benyttede
kobberspeil eller blankskurede og polerede kobberplader til at speile
sig i. Havde jern og staal været bekjendte, vilde man havt spe1l af
polerede staal plader, der er meget klarere og mere ialmindelighed
benyttedes som speil i hele fortiden. Efter glassets opdagelse af
Phönicierne,og efterat dets anvendbarhed var bleven mere udvidet,
benyttede man paa bagsiden sortmalede glasskiver som speil. Kunsten at
gjöre speil ved at bedække glassets ene side med et tyndt lag af
tinfo-Iium, er en opfindelse, der skriver sig fra de senere tider. Kilden eller
den rolige vandflade var forresten det förste naturlige speil for
jordens skjönheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
