Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Behovene og Opfindelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 1 MENNESKET
purets tilfældige opfindelse. Thi först gjennem alfabet og
bogstavskrift sattes menneskene istand til at forevige sine tanker,og at sende
dem og resultatet af forskninger langt ind i kommende tidsaldere.
Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i midten af 1400
aartalet*), hvilken dog för allerede var bekjendt hos kineserne, samt de store
forbedringer, som den senere har undergaaet, har sat kronen paa
værket og udbredt kultur og videnskab i vide kredse samt ogsaa i
væsentlig grad bidraget til forskningens fremgang.
Man behöver ikke nu som i fortiden at indridse sine tanker paa
træskiver eller paa med vox bedækkede metalplader, og hellerikke som
för med utroligt arbeide afskrive sine böger paa papyrusblade, huder,
pergament eller papir. Medens det för tog aar at afskrive en eneste
bog i et exemplar, hvilket ofte betaltes med en stor landeiendom, saa
kan noget saadant nu foregaa i tusinder af exemplarer paa nogle dage
ved hurtigpressen. Nu oversvömmes vi af böger, baade nyttige og
unyttige, aandrige og enfoldige, men midt iblandt skrabet, der
frembringes af vor tids skriveklöe, findes der dog perler af uskattelig værd
for menneskeslægtens forædling, ligesom det for det meste er
gjennem det trykte ord, at sandheder frigjöres, ideerne vækkes og folket
kommer til bevidstheden om betydningen af frihed og lys.
Af stor betydning var ogsaa opdagelsen af mikroskopet eller
forstörrelsesglasset, hvilken tillægges hollænderne fra det 13de eller 14de
aarhundrede,og som tid efter anden videre udvikledes. **) Thi det er ved
mikroskopets og tubens hjælp, at det menneskelige öie kan studere
infusionsdyrenes fineste dele, ligesaa vel som de fjærneste
himmellegemer.
Opfindelsen af urværket, hvilket tilskrives tyskerne, var ikke heller
uden stor betydning, da man derved kunde gjöre tidsberegninger paa
en langt sikkrere maade end ved vandur, timeglas eller solvisere. ***)
*) 1440 fortsattes og forbedredes af Joh. Faust og Peter Schöffer.
Bibelen udkom 1446. Gutenberg var födt i Mainz og boede i
Strassburg.
**) Som det sammensatte mikroskops opfinder nævner man snart den
hollandske landmand Cornelius Drebbel 1620, snart Jansen, fader og
gön, brillemagere i Middelburg, Holland, 1650.
***) Denne sidste er antagelig den ældste tidsmaaler opfundet i öster-
landene. Assyrierne havde allerede solvisere med graderede skalaer,
og af disse havde jödekongen Ahas (743—728 f Kr ) forskaffet sig en
paa hvilken skede et mirakel med skyggens misvisning (Es 38: 8,
2 Kon.20: 9—11) som naturligvis enten er et sagn eller skede gjennem
bedrageri. Da disse ur blot kan anvendes om dagen og i solskinnet,
saa opfandtes vandurene, hvor vandet lededes igjennem sand eller smaa
hul og faldt ned i et kar, der var indrettet med grader til at vise
timene. Saadanne ur brugtes paa romernes tid. Harun al Raschid for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
