Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Husdyrene og Husholdningsplanterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 MENNESKET
Og saa har man desforuden i alle jordens varmere lande en mængde
velsmagende rödder, der dyrkes som brödsurrogater, og af hvilke man
laver baade mel og stivelse. Thi ved siden af batater i alle tropiske
klimat, maniok og arrowroden i det tropiske Amerika og yamsroden
paa Sydhavsöerne har man over hele jorden en ypperlig og fremfor
alle andre vurderet rodfrugt i den herlige potetesplante. *)
Man formoder, at denne plante, der mere end en gang har reddet
Europas millioner fra hungersnöd, stammer fra Perus eller Chilis
höilande, og at den omkring aar 1565 overförtes til Irland fra
Sydamerika, hvor den allerede dyrkedes, uden at man dog har gjenfundet
dens vilde stammeart i de transatlantiske bjergtrakter. Hellerikke
ved man navnet paa den velgjörer, der overförte dette uvurderlige
brödsurrogat til Europa. Men potetesplanten er siden bleven
overflyttet til alle jordbrugende nationer og synes, ligesom mennesket, at
kunne trives overalt, fra equator til polarcirklene.
Men foruden de planter, der egentlig dyrkes for deraf at tilberede
födevarer, har man ogsaa andre der benyttes til klæder, töier og
taugværk. I det tempererede Europa dyrkes lin og hamp væsentlig i denne
hensigt, medens de derimod i de varmere lande har adskillige andre
væxter dertil. Thi om end forbruget af uld, lin, og hamp er i stadigt
tiltagende, saa skulde dette dog ikke paa langt nær strække til til
verdensmarkedets behov, om vi ikke i bomuldsplanten havde faaet et
saa storartet hjælpemiddel til klædedragtens fuldendelse. Denne
træuld, der er af samme beskaffenhed som lin, medens uld og silke
derimod er af hornartet substans, udgjör egentlig fröenes uldagtige
bedækning og ligger som en myg seng i de store fröhuse af
væxtslægten Gossypium, hvoraf flere arter, dels buske, dels urtver nu dyrkes i
*) Batater er röddene af Convolvulus Batatas, maniok af Maniho
utilissima og Aipi, arrow af Marantha arundin acea og flere arter
Tacca, samt yams af Dioscorea bulbiera, alata, sativa og
Taccapinnat fida. Ogsaa dyrkes arter af Arum samt Arachis hypogæa og
Glycino subterranea for bælgones skyld; disse borrer sig ned i jorden,
naar de modner. Paa Sicilien cg i Centralamerika lever fattige folk
af paradisfigen og frugter af Opuntia og Cactusarter, i Japan af
Sojabönnen, paa Nordafrikas kyst af Zizyphus Lotus, ligesom Kaliforniens
indianere cm vinteren lever af nödderne paa Quercus macrocapar. I
polarlandene er lavarine det samme som palme i de varme regioner,
og mennesker og dyr lever deraf, især i det arktiske Amerika. Paa
visse havkyster, helst i Skotland og Irland, laver man gele og anden
sund föde af visse tangarter. Den i Kina og paa d- indisko öcr
bekjendte svale, Hirundo esculenta, hvis reder udgjör en kostbar
lækkerbidsken, ekal hente stoffet til sino reder fra Sphærococous cartilagineus
og lichenoidos m fl. Denno svale bebor især de talrige kalkklipper
ved Japans kyster, hvor over 500,000 svalcreder aarlig plyndres, men
efterat ungerno begynder at faa fjær, er disse reder ikke mer
anvendelige som spiso (gelé).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
