Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Kvinden og Ægteskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNKESKET ; 177
er den gjennem naturkjæden mest beskyttede, mest pleiede og
vogtede, medens hannen mere er at betragte som en beskytter, en
forsvarer eller et næsten tilfældigt om end nödvendigt tilhæng.
Hos alle de höiere dyr, lige fra mennesket, er hannen udrustet med
större mod, styrke og störrelse end hunnen; og det netop forat være
hendes hjælp, hendes forsvarer, hendes vogter og hendes tilflugt i
paakommende farer. Han er saaledes kraften, helten, ridderligheden;
hun derimod naturens yndige ömhed, skjönheden, kjærligheden, der
tager vare paa den unge, ved hendes bryst eller handes modersmelk
opfödte slægt i dens spæde umyndighedstilstand. Manden er saaledes
kun bistanden og den ydre forsvarer, medens kvinden er det höieste
som herskerinde i livets og kjærlighedens friske og smilende
blomsterhave.
Lavere ned i dyrekjæden, hvor denne ydre beskyttelse ikke mere
behöves bliver hannen mindre, svagere og mere som et ubetydeligt
tilhæng til stammen. Dette viser sig allerede hos froskene og endnu
N ;
Bihan. Arbeidsbie.
mere hos insekterne, hvor hannen hos mange arter blot lever en kort
tid forat parre sig og forsvinde. Hos koche2nillearterne er hannen
visselig bevinget, ligesom kjærlighedsguderne i de græske sagn, men den
lever dog blot ganske kort,da den ei har samme bestemmelse som den
vingelöse hun, nemlig at være slægtens opdragere.
Hos bierne findes blot en hun, nemlig visen*), som til alt arbeide i
kuben, baade til indsamling af födemidler, til voxkagernes kunstige
bygning og til opdragelsesarbeidet, har en mængde medhjælpere i de
talrige arbeidsbier,der egentlig er udvilkede hunner. Men hannerne,
som kaldes droner, og er forsvarslöse, dör eller dræbes lige efter
forplantningstiden. Et lignende forhold hersker blandt vepse, humler
og klægge; men hos disse slægter dör hele kullet ud i et aar, naar
*) Hunnen eller visen parrer sig blot en gang i hele sin levetid (4 a
5 aar), og det altid i det frie oppe i luften. Ved denne parring kan
den frembringe æg i millioner i flere aar. Uden parring kan den ikke
lægge æg til nye hunner men vel til hanner eller arbeidsbier. Disse
sidste, der ikke kan parre sig, kan ogsaa lægge æg til lignende
Hunnen er saaledes den höieste udvikling. Samme parringsforhold skal
finde sted hos flere andre hymenopterer og hos adskillige sommerfugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
