Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Kvinden og Ægteskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 MENNESKET
en stor del er beskyttede af en ydre beklædning, som kaldes
blomsterfoder eller svökeblad. Sluttelig forsvinder ogsaa her den mærkbare
kjönsforskjel. Fröledningen bliver kryptogam og overgaar omsider
nære nok til den simpleste udvikling—at hver afsondret celle kan
forplante hovedarter. Alle disse naturens virkeligheder, der ikke kan
bestrides, revser med rette vort mandlige overmod og lærer os at fatte
kvindens værd som den höieste og skjönneste af naturens
aabenbarelser.
Men netop paa grund af sin styrke og sit hovmod har manden hos
alle folkeslag svunget sig op til kvindens behersker og behandlet dette
ædle væsen som sin tjenerinde, sin slave eller sin om end nödvendige
luxusartikel, for ikke at sige som et trækdyr og en handelsvare. Det er
naturforskningen, der först skal aabne öinene paa kvindens
undertrykkere og lær» dem at erkjende hendes naturlige og medborgerlige
rettigheder samt saaledes forskaffe hende alle de fordele. der
tilkommer hendes kjön, men som hidtil er blevne hende berövede. Thi hun
maa först betragtes som menneske, för hun behandles som kvinde, saa
at menneskelige rettigheder först og fremst tilkjendes hende.
Og om hun ogsaa ved et tilfælde er blevet af et andet kjön end
manden, saa bör dette ikke udelukke hende fra alle de fordele, der bör
tilfalde hvert enkelt menneske som medlem af Guds frie og rige
natur, af samfundslivet og af en forædlet menneskehed.
Og uagtet kvinden altid kommer til at blive husmoder, den indre
ledende og ordnende Guds magt, börnenes opdragerinde og husets
venlige genius, saa gives der dog en mængde sysler i det almindelige
liv, til hvilke kvinden passer ligesaa godt som manden, og som hun
kunde udföre med den samme flid, orden og ihærdighed som han. Og
disse burde ikke forholdes kvinden som hendes forsörgelsesmiddel.
Desuden har samfundslovene ikke indrettet det saaledes, at alle
kvinder kan blive husmödre og opfylde sin bestemmelse som hustruer og
barnefödersker, inden hulighedens omraade, idet de tværtimod har
gjort dette kvindens naturlige maal umuligt at opnaa for mindst en
trediedel af hele den kvindelige befolkning. Alle disse saaledes
tilbagesatte kvinder i samfundet skal under de nuværende forhold helt og
holdent ofres til forsagelse og armod samt under hele levetiden
forblive syersker eller arbeidere, for ei at sige noget endnu ynkeligere.
Under mere fornuftige institutioner skulde de derimod kunne
anvendes til virksomhed for samfundets bedste og före et mere uafhængigt
liv end i sin nuværende trange og afspærrede klosterverden. Thi den
ene kunde have anlæg og færdighed til et, en anden til noget andet,
om disse anlæg udvikledes forat blive anvendbare.. Og ligesom al
tvang föder slavesind og ligegyldighed, saaledes er derimod friheden
alle dyders moder samt en nödvendig betingelse for al selvstændighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
