Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Kvinden og Ægteskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 MENNESKET
al storhed og udviklingen af alle baade fysiske og intellektuelle
egenskaber hos menneskene. Bevidstheden om at være en fri kvinde skal
ikke have mindre indflydelse paa samfundslivet, end den mandlige
frihed, men tværtom være en drivefjær til langt större mangfoldighed i
livets virksomhed og til uviklingen af evner, der nu ligger slumrende og
unyttige for menneskeheden.
Fremfor alt burde der findes offentlige friskoler, i hvilke den unge
kvindelige slægt kunde erholde den opdragelse og de kundskaber, som
er nödvendige for ethvert dannet menneske, og uden hvilke kulturen
ikke er nogen oplysning men blot en ydre politur, et udenpaa hængt
smykke over den indre aandelige fattigdom. “Thi formegen forstand
fik ingen, hvor vis han end ansaaes.” Det er ikke ubekjendt, at
kvinden har de samme aandsevner som manden, lige klar forstand og langt
mere ömhed end han. Derfor er det vanvid at afstænge hende fra
dannelse og kunskaber inden aandens verden; hun har ligesaa stor
grund som manden til at pryde sig med civilisationens lys og
oplysningens gudedragt.
Om kjönsforholdene hos dyrene ved vi, at en del lever parvis og
andre i mangegifte, og at hannen og hunnen færdes sammen og
sædvanligvis hjælper hinanden med at opdrage börnene, uagtet dette dog hos
mange arter falder udelukkende i moderens lod. Efter ungerne er
fuldvoxne, skilles ialmindelighed forældrene.
Næste aar kan det hænde, at hver især af dem tager sig en anden
mage. Og i den frie natur findes ingen forbudne led, men moderen
tager sin sön, faderen sin datter cg broderen sin söster uden spor af
betænkelighed. Hverken blodbaand eller svogerskab bliver der
saaledes spörgsmaal om ved dyrenes kjærlighedsforeninger. Dyrene har
desuden en bestemt parringstid saaledes ordnet af den evige styrelse,
at den indtræffer paa en saadan tid paa aaret, at de derpaa fölgende
unger netop födes paa den aarstid, da det er lettest at skaffe dem
underhold. I vort klimat indtræffer den saaledes i höst eller vaardagene
eller paa en saadan aarstid, at sommeren kan benyttes for
opfostringen. Som en fölge heraf kan den fysiske kjærlighed hos dyrene aldrig
lede dem til overdrivelse.
Blandt menneskene er det derimod ikke almindeligt, at forældrene
skilles, naar barnet er födt. Man har desuden opstillet en hel del
forbudne led, rimelige eller urimelige, der ikke maa indgaa ægteskab med
hinanden, og derunder har man lige meget raadspurgt godtykket som
naturens befalinger. Forbindelser mellem södskende og nærmeste
blodsforvandte burde undviges blot af den grund, at det paastaaes, a t
en fortsat beblanding af nær beslægtede led skal forsvage slægten
baade i aandelig og legemlig henseende, uagtet dette ikke kan paavises
med fakta, men endnu nok trænger nærmere undersögelse. Men en
—C
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
