Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Kvinden og Ægteskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 MENNESKET
ting maa bemærkes, og det er, at de rettroende, som tror, at Gud har
forbudt forbindelse f.ex mellem södskende, opgiver Guds
uforanderlighed, idet han paa en tid forbyder og paa en anden tillader et og samme
forhold, aldeles som det gaar med paabudene i den omvexlende
menneskeverden.
Da disse rettroende nemlig antager, at menneskene nedstammer fra
et par, nemlig 1ste Mosebogs Adam og Eva,saa maa jo deres börn have
ægtet hinanden. De kan hellerikke benægte, at patriarken Abraham
havde sin halvsöster Sara til hustru, uden at dette paa nogen maade
regnodes den israelitiske stammefader til last eller forseelse.
Samlivet og forbindelserne mellem kjönnene er ikke hos menneskene
saa lovbundet som hos dyrene, men er mere overladt til deres frie
bestemmelse. Derfor er de saakaldte ægteskabelige forhold forskjellige
hos de forskjellige folk og i de forskjellige tidsaldre. I Europa, er,
naar Tyrkiet undtages, ligesom hos alle kristne folkeslag, engiftet
ikke blot en skik men et moralsk paabud, medens mangegifte eller
rettere flerkoneri er raadende hos de fleste andre folkeslag paa jorden.
Sædvanligvis er dette flergifte saaledes, at manden faar tage sig et
ubegrændset, eller, som hos kinesene et bestemt antal hustruer, hvilke
han ofte efter behag kan afskedige eller beholde, uagtet enkelte folk
ogsaa i den retning har sine lovbestemmelser. Kun hos Tibitanerne og
nogle faa tartariske folkeslag findes polyandri,idet en kvinde har flere
mænd, som er brödre. Den ældste broder vælger og kvinden maa
være hustru for hele broderfamilien.
Flerkoneriet har været raadende hos alle folk fra den graaeste
fortid og existerede hos alle fortidens mest civiliserede nationer,
kaldæer, persere, arabere, fönicier, hebræer og egyptere uden undtagelse.
Og om end engifte existerede hos grækerne, saa var dog konkubinatet
og löse forhold saa almindelige og hverdagslige, at man godt kan sige,
at flergifte existerede i det helleniske samfund.
Men medens Grækenlands frie kvinder, der alene havde arveret og
derfor udgjorde de egentlige hkusmödre, i dannelse og intelligents synes
at have været underordnede, saa udmærker derimod flere blandt
hetærerne (slavinder) sig ikke blot ved sin skjönhed og sine forföreriske
egenskaber men ved sin dannelse og civilisation som sin tids ypperste
kvinder. Og hverken hos romerne, hvor ægteskab kunde indgaaes
mellem halvsödskende, eller hos det nordlige Europas daværende
barbariske folk, galler, germaner, britter og skandinaver var engiftet en
almindelig antagen skik eller nogne lovbestemt nödvendighed.
I Österlandene gik mangegiftet over til et slags luxus, idet rige og
höitstaaende personer samlede sig flere tusinde hustruer, og da manden
forlangte troskab af kvinden,opstod den barbariske skik at indespærre
og bevogte hende, som man endnu ser i de österlandske fyrsteseraljer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
