Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Kvinden og Ægteskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 MENNESKET
Denne kvindeluxus viste sig allerede i ældre dage og er bekjendt fra
selve den vise Solomons historie.
I vesterlandene derimod fandt man sig ofte tilfreds med en og
havde sjelden mere end nogle faa kvinder i sin huslige familiekreds.
I disse flergifter betragtedes altid en, den först antagne eller höiest
elskede, som husmoderen og som staaende over de andre, der mere
betragtedes som hendes tjenere og medhjælpersker.
Men da jöderne efter det babyloniske fangenskab var komne i saa
fattige og politisk fortrykte kaar, at flergifte næsten blev dem en
ökonomisk umulighed, saa tog de sig mestendels blot en hustru.
Denne skik, der var almindelig ved kristendommens optræden, kom
ogsaa til at gjöre sig gjældende hos de förste kristne samt bestemtes
hos dem ogsaa tid efter anden ved lov som et almindeligt
sædelighedspaabud.
Sluttelig erklærede man den ugifte stand for bedre og Gud mere
behagelig end kjönsforbindelser, idet man troede sig at kunne forhverve
himmeriget ved cöelibat og saakaldet rent liv*) Og klosterne,
hvorhen man tog sin tilflugt af religiös overspændthed,og hvor mange
indespærredes af unaturlige slægtninge, kunde, da et saadant liv er
meget naturstridigt, ikke i længden forblive, hvad stifterne havde
paatænkt, men udartede lidt efter lidt til virkelige reder for alle slags
udsvævelser.
Engiftet er derfor ikke nogen frugt af civilisationen, men skrev sig
fra begyndelse fra en ren ökonomisk nödvendighed. Noget andet kan
hellerikke forekomme i de fattige og fortrykte lande, hvor manden
knapt nok kan forsörge en, langt mindre flere hustruer, og hvor
mange mænd aldeles ikke kan gifte sig paa grund af mangel paa
tilstrækkeligt udkomme.
*) Denne i kristendommen udplantede og i det Nye Testamente
nævnte anskuelse, hvor der tales om den som har afholdt sig fra
kjönsomgang for himmerigets skyld, har sin oprindelse fra den jödiske
esséersekt. Hellerikke var det saa uvanligt, at man lod sig selv gjöre
udygtig til kjönslig omgang, endog i den senere tid, saa som det f ex.
var tilfældet med den filosofisk uddannede kirkefader Origenes (1254).
Selve ægteskabet var fra kristendommens begyndelse kun en
koncession,en tilladelse,der var givet for menneskehjertets haardheds skyld,
medens den ugifte stand var i höi grad at foretrække Saa betragtes
det hos Paulus,og senere ansaaes det for en forbrydelse at træde i
ægteskab eller have kjönsomgang, og da især at gifte sig mere end en
gang og med mere end en person. Derfra kom den anskuelse, at de
geistlige fremfor alt skulde leve ugifte og ubesmittede af verden. Det
kan dog værte et grundet spörgsmaal,om ikke ægteskabet og kjönnenes
indbyrdes forhold i ægteskabelig henseende er en naturlig indretning,
der intet har at gjöre med religionen eller kristendommen, ialfald
synes det aldeles ikke at staa i noget sammenhæng med det egentlige
troesliv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
