Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Kvinden og Ægteskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 MENNESKET
Som et argument for flergifte har man anfört, at naturen ligesom
har givet anvisning derpaa derved, at flere kvinder end mænd födes, og
at det overskud af kvinder, der af den grund maa blive ugifte, da
mændenes antal ikke strækker til, skulde blive uden nogetsomhelst
maal paa jorden. Dette faktum vil dog kunne bestrides; man anser
det nu nemlig bevisligt, at flere drengebörn födes end piger, men
allerede efter det förste asar stiller forholdet sig anderledes paa grund af
en större dödelighed blandt gutter. Engiftet synes ogsaa at være
det mest naturlige og fölgelig ogsaa det rigtigste, under forudsætning
af, at man, hvad dog hidtil ikke er skeet, erkjender kvinden som lige
meg»t menneske som manden og berettiget til lige medborgerlige og
menneskelige rettigheder.
Naar undtages hos enkelte tænkers eller skribenter, saa har dette
dog aldrig været civilisationens anskuelse; den har nemlig tilkjendt
manden alt og kvinden lidet eller intet. I selve det Nye Testamentes
kanoniske böger, vel ikke i evangelierne, men i apostlenes breve,
omtales kvinden efter den tids sæder og tænkesæt som et underordnet
væsen, der skulde tilslöre sig og være uden stemmeret i forsamlingen.
Jungs bekjendte udtryk, “at bibelen, lovbogen og sæderne, ofte har
været de, der har holdt kvinden nede, ” tör derfor ei være saa ganske
uden grund i civilisationens historie.
Ægteskabet eller forbindelser mellem kjönnene har man derhos
gjort ikke blot til en borgerlig men ogsaa til en kirkelig institution
med al tilhörende kontrol og forsigtighedsregler. Dette har ofte
tilfölge, at man ved disse baand tvinger mennesker til at være sammen,
som i sjæl og hjerte ei tilhörer hinanden, og som vel mennesker, men
ikke Gud har forenet. Paa grund af disse forholde er ægteskabet gaaet
over til en forretning og en ofte ret uhyggelig handelspekulation Ved
denne ægteskabelige institution har man tvunget kvinden til den lige
ynkelige som i sine fölger ofte ulykkelige udvei at kaste sig i armene
paa den förste kunde eller handelspekulant der anmelder sig, blot
forat undgaa den skjæbne, der ofte falder i kvindens lod, at leve
afhængig af slægtninge og formyndere eller at blive et unyttigt
samfundsmedlem ved at forblive i den foragtede jomfrustand.
De ved vielse fuldbyrdede ægteskaber kan egentlig inddeles i tre
klasser, nemlig de fuldstændig lykkelige og harmoniske, hvor
ægtefællerne af sjæl og hjerte tilhörer hinanden og paa den maade gjör
jorden til en glæde og husligheden til et himmerige, eller de
hverdagslige, hvor mand og kvinde lever sammen, fordi det skal saa være,
uden at de egentlig hverken elsker eller hader hinanden; og sluttelig
de rent ulykkelige, hvor trætter, splid og huslige scener hörer til
dagens orden og forbitrer livet.
Man paastaar, at de lovlige ægteskaber er en guddommelig indret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
