Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Familielivet og Samfundsdannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 MENNESKET
lidenskaber sætter menneskene i harnisk mod hinanden. Denne
menneskets medfödte hang til kjærlighed og fortrolighed har ogsaa bragt
menneskene til at forene sig i familier, i samfund og i nationer, for i
fælleskab at arbeide for visse interesser samt forat være lykkelige og
beskyttede ved hinandens bistand, forsvar, hjælpsomhed og indbyrdes
overenskomster.
Til en begyndelse udgjorde familielivet det eneste naturlige
sammenknytningsbaand mellem menneskene. Husfaderen var den leden.
de og ordnende magt i det patriarkalske samfund, og ham maatte ikke
blot kvinde og börn, men alle husets slaver, tjenere og arbeidsfolk
være underdanige. Denne husfader var baade den lovgivende og den
dömmende magt, og det var han, som bestemte de retsprinciper, som
hver og en burde stille sig til efterlevelse. Dog er det tydeligt, at
disse retsgrundlag hovedsagelig hvilede paa gamle skikke og antagne
livsvaner og indeholdt lidet eller intet af rent spekulative eller
filosofiske retsbegreber. Den patriarkalske styrelse eller fadervældet var
i almindelighed et enevælde i det smaa, medens hver familie sjelden
havde mere end en familiefader, der betragtedes som hovedmand.
Kun hos de gamle britter har historien at opvise et andet forhold, der
mere nærmer sig til den demokratiske eller republikanske
regjeringsform.
Hos disse bestod nemlig hver familie af tyve personer, halvdelen af
hvert kjön, hvilke havde alt fælles, selv hinanden indbyrdes i
ægteskabeligt forhold. De kunde bestaa af forældre, sönner og dötre
blandede mellem hverandre. Og börnene af den kvinde, med hvilken
en mand for förste gang havde samliv, ansaa han for sine börn, selv
om kvinden siden havde omgang med familiens övrige medlemmer.
Dette slags familieliv var en huslig kommunisme, som viser, at ogsaa
den lære, at have alting fælles, har ladet sig realisere selv i fortiden.
Thi i spörsmaalet om forbindelser beror alt helt og holdent paa vane,
overenskomst og indpodede retsbegreber, medens menneskene kan
være lykkelige under alle regjeringsformer, saa længe de ikke kuer
eller undertrykker hverandre.
Saa længe menneskene var nomader og ikke bundet til noget
bestemt sted eller egentligt fædreland, var det patriarkalske liv omtrent
den eneste styrelse, der kunde existere. Men da de blev jordbrugere
og fik faste boliger, blev det lettere at forene sig i endnu större
samfund, i samme maalestok som familierne forögedes og kom til at staa
i forbindelse med og afhængighedsforhold til hverandre. Man kom
da snart overens om at vælge et overhoved for flere familier, for större
eller mindre samfund, og tog i begyndelsen en ældre husfader eller
ellers prövet og hæderlig mand, der stilledes i spidsen for folkets
anliggender,og som fornemmelig var samfundets ypperste præst,
forvalter af ofrene og bestyrer af tempeltjenesten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
