- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
196

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Familielivet og Samfundsdannelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196 MENNESKET

Men da herskesyge og ærgjerrighed altid har været udprægede
lidenskaber hos mange individer, saa indtoges ofte denne plads af
rænkefulde invandrere eller andre eventyrere, der bemægtigede sig statsroret
eller satte sig i spidsen for præstevældet. Ved bistand af mægtige
samfundsmedlemmer, som fandt det overenstemmende med sine
interesser, at en vis person fik magten, kom man saaledes til at svinge
sig op og gjöre sig til herre over folket, hvilket maatte danse efter
deres pibe. Og saa opstod der undertiden en eller anden mere oplyst og
fordomsfri mand, forat reformere sin tid og forandre og forbedre
folkets stilling. Nye skikke, nye anskuelser, nye love og nye religioner
er paa den maade opstaaede i verden. Og det vantroende og enfoldige
folk indbildte sig ofte, at disse mænd var guder, der kom til dem i
menneskeskikkelse forat blive dets befriere og reformatorer.

Hos mange gamle folkeslag gaar der sagn om saadanne guder, der
optraadte forat belære dem cg indplante fornuft i deres uvidende
og forvirrede hoveder. Men alle disse gudemenneske-aabenbarelser
har dog baaret præget af folkets og tidens arbeide og udgjort et slags
grundvold for en kommende udvikling Ikke sjelden hændte det
ogsaa, at ei hlot enkelte personer, men hele mere civiliserede stammer
indvandrede og slog sig ned blandt de raa folkeslag, og til disse
overgav man paa den mest slephændte maade befalet og styrelsen,
forsaavidt cisse indvandrede horder ikke var mandstærke nok til at
underkaste sig eller fortrænge den oprindelige befolkning.

Selve Odin med sine omstreifende asiater var en af de eventyrere,
som kom til at stille sig i spidsen for et underordnet folkeslag. Og
i Peru omtales Inke som befrielseguden, og han skal ifölge senere
berettelser have været en kongesön fra Norge ved navn Inge, der var
drevet af vinden til Amerikas kyst, hvor han optraadte blandt
indianerne som gud og lovgiver og gav stödet til Peru-kul uren.

Men saasnart man har naaet en vis storhed, ære eller myndighed,
vil man naturligvis gjöre sig endnu större og mere berömt i verden.
Man beilede til folkenes onde lidenskaber, man satte dem i fiendskab
med nabofolkene, man samlede sig i masse og greb til vaaben. Og
snart opstod de blodige feider som fölge af vindesyge og
erobringslyst,—et forhold, der siden har bestaaet gjennem hele
verdenshistorien. Saalænge magt har existoret, har denne enten villet undertrykke
sit eget folk eller ved dettes hjælp sögt at underkue, forjage eller
udrydde andre folkeslag Og paa denne ligesaa grusomme som
unaturlige maade har menneskene gjennem aartusinder forsögt at udrydde
hverandre. Men paa den maade opkom lidt efter lidt enevældet,
kongemagten, keiserværdigheden, den legitime arveret, bajonetstyrelsen,
politiundertrykkelse og al anden myndighed i verden, som har villet
regjere folk med vold eller list, med magt eller tvangslove. Og omend

mAS

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free