Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Familielivet og Samfundsdannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 MENNESKET
benævnelsen khan eller konge stammer fra de asiatiske mongoler,
blandt hvilke den despotiske styrelse er almindelig, saa er det derfor
ikke sikkert, at denne magt mere har sit opkom hos dem end hos
andre folk, der har havt den ære at lade sig undertrykke.
Ligesom kvinderne ei vover at tale med sin mand uden paa knæ eller
liggende flad paa marken eller at give ham anden titel end herre,
hvilket har været brugeligt i Orienten lige siden Abrahams tid, saa
træffer man ei blot hos mongolerne, men hos alle österlandske og
afrikanske folkeslag deon ydmygende skik at kaste sig i stövet for magten
og ei vove at tale uden paa et givet tegn, ligesom det ansees for en
stor naade at faa kysse den mægtiges fod eller beröre hans
klædebaand. Men hos mongolerne har man drevet galskaben saa vidt, at
man ei tör udtale herskerens navn og stundom ikke kjender det, för
efter hans död. Ligeledes vælger han sin egen efterfölger, der ogsaa
maa være ubekjendt for folket lige indtil despoten, der egentlig burde
være udödelig, föler döden nærme sig. Men den nyvalgte antages paa
grund af den overnaadige udnævnelse at være besjælet af en
guddommelig kraft.
Man ser altsaa, at det er bleven en skik i verden at regjere ligesaa
vel som at lade sig regjere, og nedstige paa underdannighedens
trappetrin med den dybeste ydmyghed. Og ligesom krigene, fordetmeste
foranledigede ved vindesyge og erobringslyst, har fortsat gjennem hele
verdenshistorien, saaledes har denne i system satte skik at udrydde
hverandre ikke bragt andre fordele end folkemangel, ödelæggelser,
elendighed og et barbarisk nationalsind.
At gjöre et folk krigersk og opdrage dets ungdom til soldaterlivet
er at arbeide paa barbariets fremskridt og at indpode i folket en helt
anden aand end kjærlighed, ömhed og fred; men dette har ligget i
magtens interesse lige fra jordens förste tilværelse. Og endnu idag ser
man, hvorledes jordens herskere overbyder hverandre i rustninger og
underhold af armeer selv i de fredeligste tider, forat udarme folket,
tömme statskassen, sætte sig i respekt ligeoverfor enhver
frihedsbevægelse og beskjære folkets rettigheder ved vaabenmagt.
Dog maa dette onde ikke alene tilskrives de magthavende i verden,
men hovedsagelig folket selv der har staaet paa et saa lavt
udviklingstrin, at det ikke har forstaaet sin egen interesse og derfor arbeidet
dem magten i hænderne givet dem löse töiler og selv givet eller tilladt
dem at give love, urigtige i indhold og urimelige at efterleve, ved
hvilke folkene saaledes har indviklet sig selv i labyrinter af paabud,
paragrafer og forordninger, at de sidder helt indespærrede uden cngang
at have en ariadnetraad til at lede sig ud af en saadan
helvedeslabyrint. Om man derfor med eftertanke studerer menneskenes politiske
historie eller, som den med andre ord kaldes, verdenshistorien, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
