Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Familielivet og Samfundsdannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 MENNESKET
skal man snart finde, at denne i hovedsagen ikke er andet end voldets
og listens historie, en egen og sörgelig verdenskrönike, i hvilken vold,
rænker, daarskab, fordom, overtro, list, svig og underfundighed har fört
herrevældet om hverandre. Dette er rimeligvis hovedsummen af
verdenshistoriens filosofi.
Man ligner visselig historien med et verdensdrama, i hvilket man
formoder, at visse tragiske knaldeffektscener maa forefindes forat
forhöie det dramatiske i begivenhedernes gang og for gjennem
rædselscener og blodige ofre at komme til forsoning med menneskeligheden.
Sandt er det ogsaa, at intrigarne i dette drama er af en ganske
storartet beskaffenhed, enten man nu betragter præsternes list eller
magtens voldsgjerninger, hvilke hver paa sit hold söger at naa sit maal.
Og paa den anden side har man en masso komiske situationer,
frembragte af folkene selv, naar de har været narre, gjenstand for spot
eller magtens munterationsraader.
De vildeste mordscener, og de mest afskyelige ugjerninger, der
afmales paa theatrene er som intet at regne med dem som virkeligheden
kan opvise. Naar man f. ex. læser om österlandets tyranner, om
romernes udryddelseslyst, folkevandringerne, korstogene, spaniernes
grusomhed i Amerika, Napoleons opofrelse af millioner paa
slagmarken, for ei at tale om Trojas, Karthagos og Jerusalems ölelæggelse,
Magdeburgs brand og den franske revolutions rædselsvælde, ved hvis
blotte betragtelse man föler haaret reise sig paa hovedet,saa fortvivler
tanken næsten om at finde den evigo retfærdighed i verdenshistorien.
Om alt dette har udgjort en nödvendighed for menneskehedens
udvikling turde være temmelig tvivlsomt. Det ser snarere ud som om
menneskene selv har gjort det til en regel at være hverandres plageris
og grusomste undertrykkere.
Naar man derfor har talt om et sjælens dödsrige, et rige for
ulyksaligheden, og derved er kommen til at tænke paa de kolde maaner
eller planeters ulykkesland, saa gjör en dygtig forfa tter*) den meget
rigtige bemærkning, at om en af Jupiters indvaanere forflytedes hid,
saa skulde han snarere föle sig foranlediget til at henlægge helvede til
jorden, ikke saa meget paa grund af dens fysiske mangler, som derfor
at menneskenes hele digten og tragten gaar ud paa at forbitre livet
for hverandre og gjör jorden til et barbarernes land.
Og det er vel muligt, tillægger han, at der findes verdener, der er
daarligere end denne, ligesom det er sikkert, at der gives tusinder paa
tusinder, der er uden sammenligning bedre. Men en verden der var
daarligere end vor jord, kunde dog neppe betragtes som andet end et
fængsel, et tugthus eller en forbkedringsanstalt. Det er ogsaa med
hentydning til disse stygge optog, disse mere eller mindre uhyggelige
*) H. M. Melvin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
