Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Familielivet og Samfundsdannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 MENNESKET
grimaser i verdenshistorien, at Thorild kalder jorden et
“marekatteland, ” hvor flertallet spiller skovbavianernes rolle og efteraber
hverandre i sæder og tænkesæt, er krigeriske, naar der er krig, frihedsindede
under revolutioner, og reaktionære, naar magten paanyt forskandser
sig med et foröget herrevælde.
Men i ovenfor givne billeder af verdens undertrykkelser gives der
dog mange lyspunkter. Man har seet regenter, der har sat sin ære i
fredens sysler samt i at oplyse, lykkeliggjöre og forbedre sit folk. Og
man har seet nationer, der aldrig har eftergivet en tomme af sin
frihed, og som enten har styret sig selv eller deltaget i styrelsen, folk,
der altid og med rastlös iver har arbeidet paa sin sociale og moralske
udvikling til altid höiere og höiere fuldkommenhed. Det gamle
Hellas, kulturens, frihedens og det skjönnes land, kunde overvindes, men
lod sig aldrig underkue. Og i vore dage ser det ud, som om en ny dag
af frihed og lys skal gry i en transatlantisk verden, medens der i
Europas gamle stater hersker hedenske sæder og kristne
vildfarelser,sammenknadede til en surdeig.
Thi det er klart, at den republikanske regjeringsform er den eneste
rigtige og mest naturlige, men ogsaa en styrelse, der forudsætter
samdrægtighed, almindelig oplysning, fordomsfri folkeforstand, samt
fremfor alt erkjendelsen af fornuftens magt som sandhedens
gradmaaler. Og ligesom i alle vel organiserede samfund enhver bör være
fri og ingen bör have ret til at blive eller gjöre sig selv til slave,
saaledes maa osgaa alle mennesker, baade mænd og kvinder, blive
myndige til fuld medborgerret ved den alder, da de kan ansees som paa
legeme og sjæl fuldt udviklede, kvinden ved 16 a 18*) og manden ved
21 a 24 aars alder, alt efter de ulige klimater og de forskjellige
udviklingstider.
Ligeledes maa alle mennesker, mænd og kvinder, efter opnaaet
myndighedsalder have adgang til statsstyrelsen og faa deltage i
representationen, idet alle kan have nogen rettighed at hævde eller nogen
interesse at arbeide for. At man hidtil har udelukket kvinden skriver
sig fra mandens hovmod og fra det tyranniske despoti, hvormed man
altid har sögt at udelukke halvparten af menneskeslægten, og det den
mest ædle, fra snart sagt alle meneskelige rettigheder.
At efterleve samfundslovene er en sag for sig selv; man maa ikke
*) Om kvinden ved den af forfatteren anförte alder kan ansees som
fuldt udviklet kunde være tvivlsomt Atdet er skik at betragte hende
som giftefærdig ved denne alder er intet bevis,og mange
klarttænkende og oplyste personer önsker, at kvindens giftemaalsalder skal
forhöies. Et saadant overflod paa forstand, at de skulde erholde fulde
medborgerlige rettigheder i en tidligere alder end manden, har
kvindene visselig ikke lagt for dagen. Udgiveren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
