Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Familielivet og Samfundsdannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 MENNESKET
lade sig forlede til dumheder gjennem anförelse af apostlenes
formaning til sine forsamlinger om at adlyde övrigheden og være alle
menneskelige anordninger underdanige; et paabud, der var nödvendigt
forat neddysse daddel af kristendommen i dens förste tid. Thi man
ved, at de kristne, og det maaske ikke ganske uden grund, beskyldtes
for fiendtlige tankesæt og udtalelser mod samfundet og den
bestaaende ordning. *)
*) Vi ved ellers, at romerne var meget tolerante i religionssager
og heller optog nye guder end forfulgte folkene for deres gudsdyrkelse.
Kun jöder og kristne behandledes med en intolerance, der mod de
sidste gik over til blodige forfölgelser, fordi de ansaaes som farlige for
samfundet cg at stille sig fiendtligt lige overfor hele menneskeslægten.
I begyndelsen var de kristne utvivlsomt selv skyld i disse
forfölgelser, da om ikke alle, saa dog en stor del af dem optraadte som
virkelige fanatikere mod den hedenske gudsdyrkelse og de hedenske
tankesæt, aldeles som billedödelæggere og gjendöbere under Luthers tid.
Især gjaldt dette de til kristendommen omvendte jöder, der adskilte
sig i visse sekter, som maaske troede at kunne udrydde hedenskabet.
Vi mærker dette fremfor alt hos montanisterne opkaldt efter en vis
Montanus fra Phrygen (aar 150), der paastod at have med sig
paralætos, sandheds lederen, husvaleren, og havde henrykkelser, faldt i
extase og prækelyst, samt blot satte værd paa profetgaven og at tale
i tungemaal, hvormed disse sværmere forkyndte at verdens ende var
nær, og at Kristus snart skulde komme til det tusindaarige rige. Alt
hedensk var efter deres anskuelse Satans værk, som burde undflyes og
udryddes, kunst og videnskab skulde feragtes og skjændes, men den
mosaiske sædelære strængt overholdes og fortolkes bogstaveligt. Ingen
synlig kirke eller kirkelig absolution skulde findes, ingen barnedaab
foretages (efterat disse var komne i brug), fuldstændig askes,
afsondring, faste, coelibat m m. iagtages (2det ægteskab erklæredes for
hor), og martyrkronen maatte söges med al iver. Paulus og hans lære
var for dem en galskab. Gnostikerne og tilhængerne af den
Valentinkse skole var ikke stort bedre. En modsætning til montanismen
viste sig i marcioneterne, en sekt stiftet af Marcion fra Sinove,
samtidig med Polykarpus. De forkastede alt fællesskab med jödedommen
og det gamle testamentes skrifter og erkjendte blot Paulus cg Lucas,
hvis skrifter de dog ei fandt frie for jödiske elementer. De havde et
eget evangelium, Marcions, lignende Lucas’s, og som kom til Rom för
dette, samt afholdt sig fra kjöd, vin, ægteskab m. m. En anden sekt
erklærede det for syndigt at kysses, da dette ikke var nogen
naturtrang, men lovligt at tilfredsstille kjönsdriften o. s. v. Man ser heraf,
at man i de förste tider ikke opfattede kristendommen bedre end i
vore dage. Men de rolige kristne kom derfor til at lide forfölgelse
sammen med de kristne eventyrere. Först i det andet aarhundrede,
da de kristne mere og mere forfulgtes af baade hedningerne og
övrigheden, begyndte man at tænke paa gjennem skrifter og
sammenkomster at forlige partierne og forene de adskilte sekter, hvorved “jöde
og hedningekristne” nærmere sluttede sig sammen og de tidligere
stridigheder mere og mere udjævnedes ogsaa i de kristnes skrifter, saa at
man paa begge sider gjorde sine indrömmelser. Derfor ved man ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
