Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Opdragelsesarbeidet og Budene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 MENNESKET
heder, som ligger slumrende hos ethvert menneske, og som hos barnet
lettest kan trækkes frem i dagen som det reneste guld. Först maa
man uddanne sig til et ædelt menneske, og siden til en sagkyndig og
duelig borger. Kristendommen som fremstillet i Bibelen,
samfundslæren, menneskets og kulturens historie, jordens geografi samt sit
eget folks historie og udvikling men fremfor alt en almindelig
oversigt over naturens rige bör udgjöre en del af ethvert menneskes
dannelse om end i ulige kundskabsmængde.
Hertil bör ogsaa komme en del mere specielle sager med hensyn paa
livsstilling og anlæg, saasom landsbrugslære, teknik, haandarbeide eller
endnu mere videnskabelige kursuser, alt efter enhvers tilböielighed
eller det maal man har sat sig i verden. Endeog vore lærde skoler og
universiteter er mer at anse som examensanstalter end som egentlige
dannelsesmidler. Man tvinger ynglingen til at sidde over bogen baade
dag og nat, fuldpropper ham med hjemmelexer, sammenblander alt
og gjör hver videnskab til den ynkeligste stuelærdom, uden ringeste
anvendbarhed for det praktiske liv.
Ved nattevaagen, lexelæsning og en overdreven anstrængelse af synet
og hukommelsen paa de andre evners bekostning gjör man ynglingen
syg for tiden, tager sundheden fra hans kind og al lyst til viden og
boglige kundskaber fra hans sjæl. De arbeider blot for diplomer og forat
faa sin embedsexamen, ved hvilken man ransager deres hoveder og
lette kundska bsforraad med lige stor paahængenhed, som toldvæsenet
anvender ved undersögelsen af de reisendes vadsækker.
Al undervisning burde til en vis del være mundtlig og peripatetisk
ligesom hos grækerne. Man gik der og samtalede i de aabne forhaller,
man vendte ynglingens hu til selvtænken, til reflexioner og ideer som
ei altid kan indhentes i böger, medens paa samme tid helbreden
styrkedes, og undervisningen blev mere fri, ledig og levende ved det
mundtlige foredrag og ordets kraft. Det er ikke meningen at gjöre
alle til lærde eller til idioter, men til humane, civiliserede,
kundskabsrige, videbegjærlige, ædle og intelligente mennesker, der selv forstaar
baade at pröve og bedömme og rigtigt opfatter vort maal, at
forskjönne jorden, og som hver og en efter sine evner arbeider paa
menneskehedens forbedring.
De i det kristne samfund optagne mosaiske bud, *) hvilke Luther
*) Det antages ikke, at de s. k. budenes stentavler var indridsede,
men blot overtrukne med en kalkskorpe, i hvilken ordene med et
skarpt instrument var indskrevne; en methode, der ogsaa brugtes
senere. Ogsaa kbör det her anmærkes at Bibelens skrifter, saavel det
nye som det gamle Testamente, fra begyndelsen af hverken var
inddelte i vers eller kapitler, men at hvert skrift udgjorde en
sammenhængende afhandling uden afdelinger og uden at have store bogstaver
i navne eller lignende eller punktum er og skilletegn. I den hebraiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
