Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Kulturens Udgangspunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 MENNESKET
spidsen, uagtet de som oftest flygtede til sine skoves utilgjængelige
hjem, begyndte at vise sig i verden og bleve dannede samfundsfolk, i
samme grad, som de vilde sæder forkastedes og en mer human aand
kom til at gjöre sig gjældende i deres ukunstlede, men tidligere
barbariske samfundsliv. *) I det övre Italien opstod ogsaa en ny kultur,
og kunstsansen udviklede sig til en usædvanlig höide, paa samme tid
som den klassiske dannelse begyndte at vinde tilhængere og
Grækenlands eller Roms skrifter droges frem forat afskrives af den tids lærde
og videnskabsmænd.
Ogsaa til vort norden kom oplysningen med solen, og de
hjemmeværende folk fik tid efter anden kundskab om det sydlige Europas
dannelse, sæder og religionsdyrkelse gjennem hjemvendende vikinger og
fremfor alt gjennem de unge mænd, som herfra drog ud for under
navn af væringer at udgjöre livvagten omkring det östlige romerske
keiserdömmes trone i Konstantinopel. Gjennem en del i fortiden
udvandrede asiater havde skandinavernes folk erholdt en vis kultur, som
gjorde dem mere modtagelige end en del andre hedenske folkeslag. De
havde opgivet nomadelivet, skaffet sig faste boliger og for en del
antaget karakteren af en jordbrugende nation. I den senere tid levede
de dog mest af krigsbytte og rigdomme samlede under plyndring paa
fremmede kyster og fra stæder, som de ödelagde, eller som ialfald fik
betale skat forat undgaa ödelæggelse. Skandinaverne havde dannet
en statsform, og faaet sin religionsdyrkelse med ofringer og höitider.
De gav sig love og havde et slags bogstavskrift, der kalates runer.
Disse udgjordes af rette og krydsende streger, der hver for sig kaldtes
staf, og da disse for det meste indskares i bord eller bögetrær, saa
fremkom benævnelsen bogstav eller bogstaver (jfr side 114).
Den ujævnt fordelte arveret i de nordiske lande er opkommen paa
den maade, at i de ældste tider havde den jagende vilde intet andet at
efterlade sig end sine jagtvaaben, sin bue og sine pile. Disse overtoges
af sönnerne, da dötrene ikke kunde benytte dem. Arv i det gamle
sprog betyder derfor det samme som pil. Deraf opstod den urimelige
skik, at blot sönnerne skulde dele forældrenes formue mellem sig,
ogsaa efterat denne kom til at bestaa af noget langt mere end en bue,
en armbryst eller negle flintspidsede pile, der benyttedes til at jage
dyr, der anvendtes til at fylde de tarvelige kjödgryder. Först med
Birger Jarls fredslove ophörte kvinden at regnes til mandens eller for-
* ) Egentlig var det Karl den store, der bragte civilisationen först
til en del af mellemeuropas horder, uagtet han valgte den temmelig
barbariske udvei med sværdet i den ene haand og döbefontet i den
anden at tvinge dem til kristendommen, som ogsaa blev en kristendom
derefter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
