Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 MENNESKET
den, medens nöden, undettrykkelsen og jammeren paa den ene side
ikke var mindre end luxusen, overmodet og magtbegjærligheden paa
den anden, en tid, da præsterne beherskede folkets tro og
samvitigheder, medens deres egen tro var gaaet tilspilde, og da de som bedst gik
og hovmodede sig over den ydre gudstjenestes menningslöse
ceremonier, samt sluttelig, da hele det meneskelige sind havde tabt sit
ideelle maal og blot fandt sin tilfredsstillelse i de krasseste materielle
nydelser. Og netop paa et saadant tidspunkt optraadte
kristendommen forat fresle og gjenföde den fordærvede menneskeslægt og lede
den til et höiere maal end blot den jordiske forgjængelighed.*) Thi
alle store civilisationer, siger Parker, begynder med Gud.
*) Kristendommens hurtige udbredelse havde, foruden i evangeliets
egen kraft til at virke og overbevise, sin grund i flere ydre
medvirkende omstændigheder. Derhen hörer först og fremst 1) det romerske
riges udstrækning, hvorigjennem folket havde et forbindelsesled og
kunde reise hvorsomhelst, ligesom de i latinen eller græsken havde et
fælles tungemaal; 2) jodernes, kristne jöder og kristne prædikanters
udbredelse over hele det romerske omraade. hvilket vil sige hele den da
civiliserede verden; 3) Slavernes og fattigfolks hengivenhed for en
lære, der gav alle lighed for Gud og loven, medens hedendommen
frakjendte dem menneskeværd; tidens materielle oplysning og den som
fölge deraf kuldkastede tro paa den gamle verdens urimelige gudesagn
samt behovet af noget andet i stedet, som for sjæl og hjerte var mere
ideelt og löftende samt forædlende for sæderne. Allerede paa
apostlenes tid fandtes kristne menigheder ikke blot i Indien og Syrien, men
overalt i Lilleasien, Grækenland og i selve Rom, hvortil den for
hedningernes omvendelse saa nidkjære Paulus og hans medhjælpere
væsentligt bidrog Isærdeleshed maatte evangeliets milde og
himmelske lære indvirke paa den fintfölende kvinde, hvorfor flere fornemme
damer i Rom temmelig tidligt var kristendommen hengiven. De fik
især underretning om kristendommen gjennem omvendte slaver og
slavinder og tog ofte saadanne i huset for i stilhed at undervises i den
nye lære. Paulus sender i Rom. 16: 10, 11, hilsener til de omvendte
af Aristobuli og Narcissi hus. Den sidstnævnte var en frigiven slave
og yndling hos keiser Claudius (41—51), og Philipperne hilser ham fra
kristne i Rom af selve keiserens hus, ifald dette brev er skrevet af
ham, hvilket er tvivlsomt. En rig og anseet dame i Rom anklagedes
aar 58 (Nero regjerede aar 54—68) for religionsskrupler, men
frikjendtes af sin mand. Adskillige fornemme damer var kristendommen
hemmeligt hengivne under Trajan (98—117), og Plinius den yngre,
Trajans statholder i Bithynien (omkr. 107) skrev til keiseren, “at den
kristne overtro” som han udtrykte sig, havde taget en saadan
overhaand, at de offerdyr, som förtes paa torvet forat sælges af de romerske
templer ikke fandt kjöbere, og at disse templer holdt paa at blive öde.
Keiser Commodus (180—192) undlod at forfölge de kristne paa grund
af paavirkning fra sin elskerinde Marcia. Julia Mammua, keiser
Alexander Severus s8(222—235)Smoder, yndede Origenes’ lærde studier.
Diocletiani (284—305) gemalinde Prisca og datter Valeria var i
hemmelighed kristne; 5) martyrernes aldrig bestridte dyd, deres mod og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
