Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 267
det til en fortjeneste for den udsvævende hovedstad, at apostelen der
havde lidt martyrdöden paa de romerske tyranners befaling.
Istedetfor et verdsligt fik man saaledes paa samme sted et geistligt despoti,
der under den prunkende titel af Kristi statholder paa jorden fortsatte
sit skjændige regimente, der karakteriseres ved list og vold, ved mörke
og samvittighedstvang, og som varer indtil den dag idag, ialfald inden
den kreds, der endnu ikke har afrystet pavedömmet.
Og som fölge af disse præstebedragerier opstod de fleste falske
anskuelser om kristendommen. Der blev ikke tale om hjertets skjulte
fölelser, om kjærlighed og ömhed, men om ydre forsagelser, faste,
bönner og saakaldt renlevnet, hvorved man vilde gjöre sig Gud behagelig
og skaffe sig patent paa eller forret til himmerige. Gjennem disse
grundfalske anskuelser opstod coelibatet*), klosterlivet, eremiter og
skydshelgener samt alle de derved forbundne galskaber, hvoraf over
et halvt aartusinde er oversvömmet Men efter at have faaet
mennesket fornedret til en fillet tiggermunk, der knapt selv vovede at kaste
et blik til Gud, langt mindre fremtræde ved himmelens port forat
bede om almisse, saa var det let at opstille en hel række helgener som
deres aandelige talsmænd. Og paa denne maade optod i kristendommen
en helgendyrkelse, der minder om husgudernes periode, da man
knælede for lerklumpen og skriftede for diverse slet udskaarne og
afpudsede træbilleder. **)
Emissærer udsendtes til alle lande forat paalægge folket en pave-
*) Coelibatet eller den ugifte stand og saakaldt fuldkommen
kydskhed er bekjendt allerede fra apostlernes tid (1 Cor. 7: 1, 7, 8), og
synes at være gaaet over til en mani. Flere sekter og lærere forböd
ægteskab og kjönsomgang, marcioniter, montanister, gnostikere,
manichæer, Tatianus, Tertullianus, Origenes m. fl. Præsternes og de
geistliges coelibat bestemtes paa mödet i Elvira 305, diskuteredes paa
mödet i Nicæa 325, og Gregorius VII. fornyede det paa en synode i
Rom 1074. Paulus af Theben, den förste eremit, levede 90 aar
ubekjendt i örkenen. Eremitten Antonu fra Koma i Egypten var alle
munkes fader og ophavsmand, † 316. Helegenen Simon nær Antiochia
levede 30 aar paa sin stötte.
**) I de fleste kirker i middelalderen fandtes saakaldte relikvier
eller efterladenskaber af helgene, klæder, ben og andet af hellige
mænd og kvinder, træstykker og splinter af Kristi kors m. m., som
skjælme og bedragere havde narret folket til at kjöbe, og som ofte
vistes gudommelig ærefrygt. At alt sligt var falskt og det rene
bedrageri er for længe siden bevist. Et helgenben af Johannes den döber
eller en anden hellig mand, forvaret i Tomarks kirke i Skaane,
undersögtes af professor Retrius og befandtes at være benet af en sælhund
rimeligvis fra Trelleborgstrakten. I Sura kirke i Vestmanland
opdagedes det 1853, at et Petrusbillede paa prækestolen gjennem en simpel
mekanisme indeni, paa hvilke præsten traadte, kunde gjöre alle slags
bevægelser og nik med hovedet. Paa denne maade gjorde præsterne
sine undergjerninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
