Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 273
Man bedrager sig nemlig storligen, om man tror, at præsterne i den
lange tid, de har prædiket kristendommen, har gjort menneskene en
haarsbred bedre i moralsk henseende. Tvertimod ser man af de
omvendte folks historie, at de kristne ialmindelighed har staaet lidet
tilbage for andre folk i grumhed, forfölgelser, had og blodsudgydelser,
samt i alle mere eller mindre aabenlyse laster,som findes paa jorden,
om de end mere end andre er gaaet fremad i opfindelser, i viden og i
ydre politur som kaabe over sædernes virkelige raahed.
Religionstvangen og de skjændige forfölgelser, som den har
foranlediget selv i vore tider, er fra begyndelsen helt og holdent et
præsteprodukt, som siden er bleven forplantet til andre og brugt som paaskud
af jordens despoter til at lægge baand paa troen, fornuften og hver
enkelts overbevisning for desto dybere at kunne fortrykke folket. Thi
ligesom præsterne mere har været politimestere og sin tids
landsbedragere end kjærlighedens talsmænd hos menneskene, saaledes har
religionstvangen udgjort den barikade, bag hvilken de har forskanset
sig mod sandhedens röst og tænkefrihedens rettigheder.
Dette kan dog ikke tilskrives kristendommen, men er snarere at
anse som en fölge af mangel paa denne. Thi det er vel temmelig klart,
at det gjöglespil, som man i næsten to tusinde aar har opfört paa
prækestolen, ikke har været andet end en ligesaa plat som ynkelig
parodi paa det nye testamentes kristendom. Den rette kristendom
derimod er ikke blot en lære for verden, lige passende for alle, höi og
lav, rig og fattig, glad og bedrövet, en lære, som stilner al hjertets
længsel og opfylder alle sjælens behov, men paa samme tid en
fornuftens, frihedens religion, hvor sandheden skal gjöre os frie,og ifölge
hvilken enhver har frihed til at udvikle sig til liv og selvstændighed, til
udödelighed og fred.
Menneskesjælen har et andet maal end jorden, et andet liv at hæve
sig til, at stræbe for og at nyde i al evighed. Den behöver en Gud for
sin kjærlighed og udödelighed for sit haab. Den behöver en styrke i
fristelsen, en kraft i modgangen, en tröst i sorgen og en tillid i döden,
som ingen verdslig visdom formaar at give os og ingen filosofi kan
resonnere sig til. Og under al denne livets tomhed skulde vi jo kunne
sige med apostelen: “Gud være lovet, som har givet os seiren
gjennem vor Herre Jesus Kristus.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
