Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Kunsten og Videnskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 285
Uppsala domkirke under reformationstiden.
Dog er det udelukkende fra den græske kunst, at alle skjönne
kunster i vesterlandene har udviklet sig. Thi selve de praktelskende
romeres kunst var ikke andet end en efterligning af den græske, og
netop efter græsk mönster udviklede sig en i mange henseender endnu
ikke overtruffet kunst, den s. k. renæssance eller gjenfödelse i det
övre Italien i den sidste del af middelalderen.
Og ligesom Rom fordum udgjorde et sted, hvorhen höie og lave, ja
til og med konger valfartede forat böie knæ for paven, saa er det endnu
idag det valfartsted, hvorhen man reiser forat studere malerkunstens
mesterværker i Rafaels, Correggios, Lionardo da Vincis og Michel
Angelos arbeider, eller forat studere antiken i skulptur og
bygningskunst. Og hvem beundrer ikke Italiens forsvundne literatur i Dantes,
Petrarchas og Tassos udödelige digter værker?
Rom, “den evige stad,” ifölge sagnet bygget af tvillingbrödrene
Romulus og Remus aar 750 eller 753 f. Kr. först paa tre og
efterhaanden paa syv höie ved den sydöstlige bred af Tiber i Mellemitalien,
blev ved de krigerske romeres erobringer sluttelig hovedstaden for hele
den daciviliserede verden. Paa keiserdömmets höidepunkt og i de
förste kristnes tid strakte det romerske rige sig fra Englands midte til
Euphrat, fra Germanien til Sinaiörkenen og fra Gibraltar til Donau
og det sorte hav med en folkemængde af over 120 millioner. Rom
havde paa samme tid 37 porte, hvorfra udgik 31 landeveie i alle ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
