Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Kunsten og Videnskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 2g7
at7 Bhil
!
Ni 1
N 7
midhn
Hn
—
l
9
=
=
65
==——
di
Frul
HI RA I 0] 1
IIII
II ; T III
=F-——— ; I qqhn 7 I
IIII TIE —
; EETEAOAA —
37 .
A ETHH lin
Hi TH ; H
g74kvi 2
Hin
Ruin af Parthenon, Athen.
Den senere tid har ogsaa havt sine helte paa “skaldekunstens”
mraade, den gigantiske Shakespeare, hvis mesterlige dramaer vidner om
noget endnu större end et sekulartalent, den lige ofte dæmonisk djærve
som humoristisk henrivende Byron; Schiller, frihedens skald, og
Goethe, der alle længe med begeistring vil læses af efterverdenen,
samt den udödelige Victor Hugo*), en digter for menneskeligheden,
med mange andre, der med sine digte har holdt et billede af samtiden
og stundom af hele menneskaheden frem for sin tids öine og derved
givet den kraft til arbeide og höiere kulturstræben.
Men ligesom poesien i vore dage er en boglig kunst, der ei kan
naaes uden gjennem dannelse, studier og anlæggenes opövelse, saa-
*) Shakespare, † 1616, og lord Byron, † i Grækenland 1824, begge
Englændere. Schiller, † 1805, og Goethe 1832, begge tysk
Victor Hugo, † 1885, franskmand. ;t gge tyskere, samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
