Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Kunsten og Videnskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 289
Det er ogsaa paa disse forskninger, at tusinder af personer har
opofret sin hele levetid, sin helbred, sin kraft, sin tanke og sin begavelse,
forat gjöre nye opdagelser, vinde nye resultater og endnu höiere ind.
sigt paa videnskabens omraade. Det ihærdige arbeide, den enlige
lampe og den uudtrættelige flid tilhörer fremfor alt disse uendelige
undersögelser, der ogsaa har havt sin indflydelse paa kulturens gang.
Det förste videnskabelige tillöb*) finder vi ogsaa hos grækerne, i
begyndelsen naturligvis af ganske enfoldig art, men efterhaanden
udviklede der sig store mænd ikke blot som feltherrer og statsmænd,
men ogsaa som historieskrivere, læger, naturforskere, filosofer og
tænkere. Herodot er jo historiens fader, ligesom Hippokrates ansees fcr
den förste læge, og Plato, den sublime Plato, er han ikke alle
filosofers filosof, den mest dybtænkende af alle hedenske skribenter.
Fremst af alle ved siden af Plato staar hans discipel Aristoteles**),
der omfattede hele den tids videnskabelige dannelse; thi hans
efterladte arbeider indbefatter nære nok en samling af al den viden og alle
de kunskaber, der fandtes i hans tidsalder. Aristoteles’s skrifter har
derfor havt stor indflydelse paa den nyere tids videnskabelige kultur,
og udgjorde grundlaget til al filosofisk forskning i en lang periode i
middelalderen.
Blandt Luthers samtidige mærkes den friheddselskende, djærve og
sværmeriske von Hutten, samt Erasmus af Rotterdam, et vidunder i
lærdom og arbeidsdygtighed, der alene holdt syv trykkeripresser i
virksomhed og gjennem sin mangesidighed og kritik udbredte et ikke
ubetydeligt lys over sin samtid. Og uagtet Galilæi*), der
videnskabeligt beviste det Copernikanske system, at jorden gik rundt og solen
stod stille maatte afsværge denne lære forat undgaa katolikernes
mishandlinger, saa opstod der dog fra tid til anden fordomsfri og
forskende mænd, især efter reformationstiden.
Og ligesom fysiken og de matematisko og astronomiske videnskaber
derved erholdt en ny retning, saaledes lagdes ogsaa grundvolden til
den nye filosofi gjennem englænderen Bacon af Verulam og hans paa
erfaring grundede empiriske spekulationer,samt endnu mere gjennem
*) Denne opgave, at den förste virkelige videnskab födtes hos
grækerne er neppe ganske korrekt, ligesom forfatteren maaske af mangel
paa kjendskab til de ældre kulturfolks betydning i almindelighed er
kommen til at fremstille Grækenland som al kulturs urhjem. Hos
hinduerne fandtes sikkerlig tidligere end hos grækerne en udviklet
tregnekunst og astronomien var hos dem meget udviklet.
Udgiveren.
**) Plato, Sokrates’ discipel, födt i Athen 429 f. Kr. † 348, ligesom
81.. fra Stageria i Macedonien, födt 384, Alexander den stores
ærer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
