Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Kunsten og Videnskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 295
svinder og begjærlighed efter dannelse, viden og kundskaber opstaar
ogsaa hos dem, som ei kan forskaffe sig oplysning ved skoler og
akademier, men som skal söge dem i böger og i landets overalt tilgjængelige
literatur.
Thi viden og dannelse erholdes ikke blot gjennem personlige
bekjendtskaber eller gjennem bladlæsning, ligesaa lidt som gjennem vor
tids folkeskoler og katekismusoverhöringer, men langt mere gjennem
læsning af gode böger, af lærerige skrifter og af forfattere med
kundskab og humanitet, med alvor og sandhed, med geni og overlegenhed.
Og ligesom en stor forfatter*) siger, at det liv, som föres i den store
verden ved at nyde, saa længe man kan, visne hen og dö, er et
foragteligt liv, saaledes kan det tilföies, at et endnu mere ynkeligt og
aandsfattigt liv föres, naar man graver sig ned mellem agre, kreaturer,
haandværkssager og kjöbmandskab, uden at imellem löfte sig op til
noget höiere, til ideernes verden, til kundskab og sjælsforædlelse, forat
hævde sin plads blandt udödelige fornuftsvæsener.
“Enhver kan ikke blive et geni,” siger digteren**), “men enhver kan
pröve den sandhed, han bekjender, kan fatte den skjönhed, han
beundrer, kan ransage sin tro og faa lysa for sine forestillinger. Og hvad
jordens vise og ædleste mænd har tænkt og virket for hele sit liv, er det
ikke værd at leve af os alle? Er det ikke værdt at slutte sig til dem,
selv som den ringeste, den sidste?’
*) C. A.. Agardh.
**) E. Tegnér.
Carl v. Linné (1707—1778).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
