Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Agerbrug og Haveddyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 331
Den gamle franske havestil med rette gange og retvinklede rabatter
er ogsaa bleven forkastet, siden man har lært at pryde naturen med
en romantik, der hentes fra landskabsmaleriet. Slyngende gange med
Eiendommelig væxtmaade hos visse træsorter i varmere lande.
Indiske tempeltrær (Ficus indica, religiosa m. fl.) skyder grene ret ud
fra stammen, og fra disse grene voxer igjen en stamme ret mod
marken, nedhænger der og bliver et nyt træ, der danner sin egen krone og
skyder grene, der voxer videre paa samme maade. Et eneste træ
danner saaledes en hel lund, der er sammenhængende mod modertræet.
De indfödte kalder disse træer hellige og benytter lundene til templer
og offerlunde. (Alle gamle folkeslag har saakaldte hellige træer; saa
var forholdet med laurbærtræet, egen, asken mistelen m. fl.) Andre
paa törre steder voxende palmelignende trær, saasom Pandanus,
skyder tykke luftrödder fra midten af stammen skraas ned mod marken,
rodfæster sig deri og holder stammen paa alle sider fast ligesom
stramme kabeltauge. Mærkelig er den ved sumpige havbredder
voxende træsort Rizophora. De modne frugter bliver siddende, men
skyder en tyk rod, der trænger ned i leren, og naar frugten lösner, staar
planten allerede i væxt. 2) Mærkværdige blade. Hid hörer
vandplanten Ouvidrandra fenestralis fra Madagaskar, hvis blade mangler
prenchym og udgjör et net, lignende brabantske kniplinger flydende
paa vandet. Vandplanternes flydende læderagtige blade har paa
undersiden for det meste luftblærer og forhindres ved et oljeagtigt stof
fra at blive vaade paa oversiden. Bladene paa Victoria regia har en
opstaaende kant, er 1—131/2 meter brede, og saa stærke, at man har
gtillet et fem aars gammelt barn paa et blad uden at bringe det til at
synke. Andre planter er forsynede med poser til vandbeholdere.
Mærkelige er Nepenthes destillatoria og Phyllamphora paa Ceylon og de
ostindiske öer. Den rankelige spids af de smale blade ender i en
kande forsynet med laag, i hvilken vand og dug opsamles Hver
kande indeholder 30—50 gram vand, og 8—10 kander kan slukke et
menneskes törst, hvortil reisende i disse törre egne ofte benytter dem.
Laagene er aabne om dagen og lukkede om natten, og ved en vis tid
paa dagen vendes kanden op og ned, saa vandet kan rinde ud.
Cephalotus follicularis paa Ny Holland har særskilte blade og særskilte
vandbeholdere, og slægten Sarracenia i Floridas torvmyre har ingen
blade, men med laag tillukkede poser. 3) Planternes bevægelser. En
del blade er i stadig bevægelse eller saa fölsomme, at de trækker sig
sammen, naar noget kommer dem nær Mest bekjendt er Desmodium
gyrans (Ostindien), af hvis tredelte blade endefligen stadig bevæger sig
op og ned og sidefligerne kredsformigt, tilligemed Mimosa pudica og
sensitiva (Brasilien), hvis blade trækker sig sammen og vender sig
nedad ved den mindste berörelse. Dette er forholdet med mange
andre af papillionaceernes familie, der ialmindelighed har fölsomme
blade. Dionæa Muscipula i Sydkarolinas torvmyrer har ægrunde, i
kanten stivhaarede blade, der ved beröring lægger sig sammen med
haarene mellem hverandre, ligesom foldede hænder, og fanger paa den
maade fluer og insekter. Læben hos en orchide, Megaclinium
falcatum, bevæg2er sig altid op og ned. Flere blomster har fölsomme og
bevægelige kjönsdele Mange er desuden fölsomme for lyset, ligesom
bladene og aabner sig blot i solskin og en vis tid paa dagen, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
