Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Den menneskelige Lidelse og Livets Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 381
dem.*) Det var först det kristne folk, der gjorde slavehandelen til en
forretning, en virkelig verdenshandel, om end naturligvis af en saa
afskyelig beskaffenhed, at den udgjör en skamplet, der ikke kan
afvaskes, paa civilisationens historie.
Men uden at hente skræmmebilleder fra slaveriet i Amerikas
kolonier, behöver vi blot at undersöge vort eget vistnok finere slavesystem
af tvangslove, böders forvandling til fængsel, arresteringsvane og
andet lignende, hvormed man holder menneskene i slaveri og elendighed
og foraarsager dem lidelser. Og alt dette uden at bekymre sig om det
liv, der fortrykkes, det hjerte, der gives tilspilde, nei ikke engang om
den arbeidskraft, som tabes. **)
Store tænkere har optraadt med de skarpeste indvendinger og de
alvorligste advarsler mod dette forhold. Men forat komme til læge
*) Kirkefaderen Krysostomus († 407 e. Kr.) var den förste, der
ivrede for slavers afskaffelse og livegenskabets ophör blandt de kristne.
Först fjorten hundrede aar efter hans tid, begyndte man i Rusland at
ophæve livegenskabet, medens et forfinet slavesystem findes udbredt
over hele kristenheden.
**) Den brödefulde forsones med Gud og med sig selv derigjennem,
at han omvender sig fra sit onde væsen og förer et bedre levnet som et
forædlet menneske. Hans forsoning med samfundet foregaar, naar
han har undergaaet den straf, som samfundslovene foreskriver,
hvorefter hans gjerning med det samme burde være fuldkommen glemt og
udslettet. Men alligevel stempler samfundet den saaledes forsonede
med et kainsmærke for hele livet. Hans bröde fölger ham lige til
graven i hans attester, alle skyr ham derfor, han bliver formelig
forskudt og maa som oftest blive lösgjænger, hvilket igjen gjerne leder
til nye forbrydelser, medens ingen vil tage sig af ham og lede ham paa
bedre vei. Og saa bliver den sidste vildfarelse værre end den förste.
Hvor kjærlighedslöst og haardt er ikke mennesket og etaten i
sammenligning med en tilgivende Gud, og kan samfundets siges at handle i
overenstemmelse med evangeliets forskrifter. Vi skal ogsaa paaminde
om alle de grusomheder, der er blevne forövede i verden under navn af
straffe for forbrydelse. Isærdeleshed har dette været tilfældet naar
det gjalt anderledes troende og andre religiöse bekjendere, hvilke man
ikke blot ilagde böder, kastede i fængsel eller landsforviste, som i vore
dage, men sönderslog med stenkastning eller klubber, korsfæstede og
radbrækkede. Man har brændt dem paa baal eller i glödende ovne,
sagte stegt dem paa glödende kul, revet dem i stykker med ildröde
tænger, flaaet dem levende, rullet dem i spiger- tönder, kastet dem til
föde for hungrige rovdyr, der i den hensigt holdtes i fangeskab,
klædt dem i halm, tjære og andre brændbare stoffe og fastbundet dem
til pæle forat antændes og brænde som lamper, uden at tale om alle
dem, som tyranniet eller fanatismen har forfulgt fra stad til stad,
pisket, hudflettet, riset med jernris, eller dræbt med sværd, öxer og
guillotinen lige til nærværende tid. Mon alt dette er sand kultur eller
kristendomskjærlighed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
