Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Den menneskelige Lidelse og Livets Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32.
MENNESKET 383
Hid hörer i förste række oprettelsen af opdragelseskasser, der
dannes ved visse procenter af al arv, der ikke tilfalder livsarvinger, ved et
vist overskud af al overflödig formue, ved bidrag, statsmidler, eller
hvorledes man nu vil ordne det, gjennem hvilke ethvert barn kan
erholde opdragelseshjælp, nyde den undervisning og faa den dannelse,
som er nödvendig for ethvert menneske, samt over hvilke staten eller
kongen burde have den skarpeste kontrol og nöiagtigste opsigt.
Om disse kasser i en saadan grad kunde udvides,at enhver
fuldmyndig person fik en liden kapital til at begynde sin bane med i verden,
saa vilde dette være saa meget bedro. Thi om en og anden skulde
foröde eller ofre sin sum paa feilslagne beregninger, saa maatte den
dog hos flertallet af menneskene blive til hjælp og bidrage til
ökonomisk uafhængighed. :
Dernæst kunde man foreslaa assurancer eller
livsforsikringsselskaber under statens beskyttelse, i hvilke enhver efter indtrædelsen af
myndighedsalderen burde være forpligtet til at indsætte et vist mindre
belöb aarlig. Og af denne kasse skulde enhver efter afslutted indskud
ved fyldte 55 a 60 aar kunne paaregne en sum, i vort land af mindst
50 kroner aarlig, som en understöttelse i alderdommen.
For syge eller ikke arbeidsdygtige personer burde særskildte
pensionsindretninger dannes af statens overskudsmidler. Og i vort land
skulde en inddragning af embeder samt reduktioner af armeen med
andet lignende kunne skaffe betydelige bidrag til en langt nyttigere
fordeling mellem samfundsmedlemmerne i almindelighed.
Sluttelig kunde ogsaa uligheder i arbeidets fordeling i nogen grad
rettes og mere lempes efter ret og billighed, isærdeleshed ved fabriker
og anden lönnende virksomhed, hvor arbeiderne ved siden af sin dag-
lænderen Robert Owen (1772—1857), og specielt under den franske
revolution i 1848 Cabet, Proudhon m. fl. Tusinder af besynderlige
projekter bragtes paa bane, saasom om en ligelig eiendomsfordeling,
til og med at have kvinderne fælles, om indretning af store
familieboliger, saa kaldte Phalanstére, hvor man skulde arbeide for fælles
regning, om al jord, eiendom og forretnings indlösning af staten, og
alle skulde være statens forpagtere og leilændinger, om ophævelsen af
den særskilte eiendomsret med andet lignende. Mange blandt disse
theorier erklærede al eiendom for tyveri,og at alle arvelove skulde
ophæves. Flere af disse projekter tyder virkelig paa talent, men de kan
ikke tillempes efter det praktiske liv. Den nuværende socialisme gaar
ud paa, at staten skal være eier af al jord og al kapital, være den eneste
store arbeidsgiver og garantere alle samfundsmedlemmer deres ophold.
Blandt socialismens forkjæmpere maa nævnes Ferdinand Lassalle og
Karl Max, af hvilke den förste var en fremragende agitator, den
sidste den mest fremstaaende socialistiske nationalökonom: I
Tyskland er socialisterne et politisk parti, der trods alle magthavernes
raae og hensynslöse forfölgelser, uophörlig finder flere og flere
tilhængere blandt den fattigere del af befolkningen. Socialismen er nu
udbredt over snart sagt hele verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
